tv-serier
Se, lyt & oplev

3 tv-serier, ALLE taler om lige nu

3. oktober 2016
af Mette Rou Lund
foto: PR
Netflix, Viaplay, HBO - det går stærkt med de nye tv-serier, der hele tiden lander på de forskellige streamingtjenester. Men vil du vide, hvad alle taler om i serieland lige nu, så læs med her

"BEDRAG 2" - DEN, VI HAR VENTET PÅ

Det var befriende at se Thomas Bo Larsen spille blød politimand i stedet for den sædvanlige gavflab, og Nikolaj Lie Kaas gjorde det også godt som slesk finansfyrste i første sæson af DR’s ”Bedrag”. Det var dog det helt nye navn Natalie Madueño, der blæste alle væk i rollen som ambitiøs jurist. I ”Bedrag 2” kommer vi helt ind i banken, for her findes der også grådige svindlere, der skruppelløst vil vende finanskrisen til deres fordel. Vi glæder os til en ny omgang grådighed de kommende mange søndage på DR1.

https://imgix.femina.dk/1638_3_tv-serier_alle_taler_om_lige_nu_bedrag2.jpg

"SKAM 1" OG "SKAM 2" - DEN, VI SER I SMUG

Hvem havde troet, at en norsk ungdomsserie ville få vores opmærksomhed? Ikke desto mindre er Skam (NRK) den serie, vi har mest lyst til at smugkigge på sammen med hjemmets teenagere. Som en norsk ”Beverly Hills 902010” uden glamourdelen, men med alt det kaos, kærlighedsknas og kejtethed, der gennemsyrer enhver elevs gymnasieliv. Sæson 1-2 kan ses på tv.nrk.no/serie/skam. Ps: Der er heldigvis mulighed for at sætte norske undertekster på, hvis dit norske sprogøre er lidt rustent.

https://imgix.femina.dk/1638_3_tv-serier_alle_taler_om_lige_nu_skam.jpg

"STRANGER THINGS" - DEN, VI IKKE KUNNE SLIPPE

Vi åd den råt, den Stephen King-agtige Stranger Things (Netflix) om en lille amerikansk by, hvor mystiske ting begynder at ske, og børn forsvinder. Med Winona Ryder i rollen som desperat og handlekraftig mor, der ikke sådan lader sig skræmme af hverken monstre eller onde mænd. Et overbevisende comeback fra 90’ernes store stjerne.

https://imgix.femina.dk/1638_3_tv-serier_alle_taler_om_lige_nu_stranger_things.jpg

Læs også