https://imgix.femina.dk/media/article/1648-15-boeger-til-jul.jpg
Se, lyt & oplev

15 bøger du kan ønske dig i julegave

28. november 2016
af Julia Lahme og webredaktionen. Artiklen indeholder annoncelinks
Vil du også helst have hårde pakker under juletræet? Vi har samlet en god håndfuld favoritter af de nyeste bøger på markedet, så der er noget at putte på ønskesedlen - eller måske give til en du holder af
christiania
https://imgix.femina.dk/15-boeger-krimi.jpg

3 x krimi

Michael Katz Krefeld og skriver krimier, så du dobbelttjekker om hoveddøren er låst. Dybet handler om privatopdageren Ravn, der bor i sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin hund. Ravn får en sag, hvor en mand, der for næsten 20 år siden var med til at overfalde en lille pige, nu mener at hans ”makker” er i gang med at overfalde igen. Måden en række nye overfald er sket på, er nemlig den samme som dengang. Ravn er ikke meget for at tage sagen, men gør det alligevel, og han vikles ind i en forplumret virkelighed, hvor spørgsmålet ikke bare er, hvordan han skal finde overfaldsmanden, men hvem hans klient er. Køb den her

I Min mands hustru følger vi det dynamiske unge par, Ed og Lily. De er nygifte, bor i London, og det hele ruller for dem. Lily er advokat, og Ed arbejder for et reklamebureau, men drømmer i virkeligheden om at være kunstner. Ved siden af dem bor Carla, datter af en enlig mor, og mens Ed begynder at male et portræt af Carla, begynder Lily at blive lidt varm ved tanken om den mordanklagede lækkerhaps af en klient hun har for tiden. Ed og Lily har egentligt lovet altid at fortælle hinanden alt, men det gør de ikke, og en krimi-thriller af den gyseligste slags begynder at folde sig ud. Køb den her

I Pigen og vogteren kæmper kriminalpsykolog Katrine Wraa mod en stor personlig sorg, samtidig med at hun bliver viklet ind i en sag, der stiller spørgsmålet om sammenhængen mellem medicinalbranchens økonomiske interesser og psykiatrien er en kende for tætte. En af de største kritikere af dén sammenhæng er nemlig blevet fundet død. Dræbt med en lerbuste, hendes egen datter har lavet. Knivskarpe Katrine Wraa er i gang. Og hun er god til det! Køb den her

https://imgix.femina.dk/15-boeger-bio.jpg

3 x biografi

Jimmy Jørgensens biografi er en historie om, hvordan en opvækst i et arbejderhjem med borede knallerter, en mor der var fabriksarbejder på Tuborg, og en skolegang der ikke på den måde kan siges at være givende, har skabt en særlig følsomhed. En u-institutionaliseret følsomhed, Jørgensen har oversat til musik, skuespil og selvindsigt. En spændende biografi om en mand, der hverken kan eller vil gemme sig i mængden. Køb den her

Selveste Dronning Margrethe den 2. har fortalt vores historie. Det har den fine dame gjort i De dybeste rødder. Der er nogle der siger at vi helst vil tale, høre og læse om os selv, og jeg tror de har ret. Historien om Danmark i Dronningens levetid, er historien om et samfund, der langsomt åbner sig, om danskerne er slås med og mod den åbenhed, og om, hvad det egentligt vil sige at være dansk. Den handler også om at være kvinde på toppen, om ydmyghed, lederegenskaber og om at bære et privilegium som ind i mellem ligner en byrde. Køb den her

Måske er denne biografi ikke en biografi i gængs forstand, men Hemingway-citater er en samling af den store forfatter Ernest Hemingways bedste citater, som rammer hans samtid, ham selv, politik, sport og det at være udøvende kunstner. Brudstykkerne af hans liv, som citaterne udgør tager os med til en mand, som var vild med damer og sport, og som havde noget at sige om liv, død og krig. Til al overflod er bogen udstyret med 150 vidunderlige fotografier, som minder os om at livet er pænere i sort hvid, og at vi skal holde flere middage, fiske mere og skåle meget oftere. Køb den her

https://imgix.femina.dk/15-boeger-kaerlighed.jpg

3 x kærlighed

Den amerikanske forfatterinde Colleen Hoovers Måske en dag er en af den slags romaner, som knipser timer ud af dit liv og efterlader dig med lyst til at snave din kæreste i gulvet. Romanen handler om musik, og om hvordan Sydney, en musikstuderende, lejer et værelse hos den overmenneskeligt lækre guitarist Ridge. Hun har lige brudt med en kæreste, han har en, men hun forelsker sig dybt i ham. Og endnu mere, da de begynder at skrive sange sammen, og de er efter ganske kort tid nødt til hver især at arbejde på at holde følelserne for hinanden nede. Køb den her

Jane Eyre er en af de helt store romaner, som man bare må have læst. Den blev udgivet i 1847 i England, men kommer nu i den smukkeste luksusindpakning, som vil gøre enhver bogreol ære. Historien om den fattige og forældreløse Jane Eyre er en eviggyldig fortælling om fysisk og psykisk mishandling af et barn hos dem der burde have passet på hende, om hendes tid på kostskole, hvorefter hun får arbejde som guvernante på et stort gods og forelsker sig i ejeren. Med ham lærer hun kærlighed og lidenskab at kende, men også hans og godsets uhyggelige hemmeligheder, der rasler rundt som skeletter i skabene. Køb den her

I Absolute Beginners møder vi den kloge, smukke, lidenskabelige Julia Wilde, der forfører den tilbageholdende professor, og lærer ham ting og sager i den mere naturvidenskabelige ende af skalaen. Det er en erotisk kærlighedsroman, og der er udførlige beskrivelser af positioner man skal bruge alt hvad man ved fra yoga-timerne for at kunne forstå, men den er faktisk også virkelig sjov. Og så er det en fornøjelse at læse en kvinde i denne genre, som hverken er offer eller skal købes med Chaneltasker, underskrive kontrakter eller bindes til et kors og piskes med en karklud før sex. Det bliver en hed jul med den her under træet. Køb den her

https://imgix.femina.dk/15-boeger-drama.jpg

3 x drama

Vinterbørn af Dea Thrier Mørk er en regulær klassiker, som nu genudgives. Den foregår på fødeafdelingen på Rigshospitalet omkring nytår 1975, hvor kvindeskæbner mødes og spor krydses. Kvinder fra alle dele af samfundet, med alle former for familier, bliver klædt i ens tøj, og har alle lige svært ved at sove. Vinterbørn er en bog, som fortæller om det at være kvinde på en fødegang, men mere specifikt fortæller den også om 1970ernes samfund set fra kvindernes synspunkt i deres livs mest sårbare situation. Den er vidunderlig og rørende, og et must read for kvinder, der interesserer sig for det at være kvinde. Køb den her

15.000 fattige finner forlader i vinteren 1920 alt det de kender og drager af sted på ski til Petrograd for at være med til at opbygge det nye sovjetiske samfund efter revolutionen i 1917. Det er to af dem vi følger i Granitmanden. Klara og hendes mand Ilja er unge og tror på at lykken ligger på den anden side af grænsen. Vi følger dem fra 1922 til 1937, hvor Stalin begynder at sende folk i koncentrationslejre for at sige noget forkert. Petrograd skifter navn til Leningrad og alt bliver svært. Dette er en roman om tro, håb og kærlighed, og om hvad der sker når alt går i opløsning. Køb den her

I Løgnerens hus møder vi Kristian, eller det vil sige, vi møder hans efterladte kone, datter og barnebarn, en pige. Han efterlader sig også et sommerhus ingen af dem kendte til, og i det hus ved Limfjorden tilbringer de alle en uge sammen. Her er de nødt til at se det uvenskab og den splid i øjnene som har splittet familien ad i årevis, og de er nødt til at gøre op med alt det, de troede de vidste ikke bare om Kristian og de andre, men også om deres egne bevæggrunde. Dette er en tæt roman om familier, og om tilgivelse. Køb den her

https://imgix.femina.dk/15-boeger-mad.jpg

3 x mad og kager

Vi er så stolte af at kunne præsentere jer for vores helt nye kogebog Feminas køkken, som indeholder de bedste opskrifter fra FEMINA igennem de seneste år. Du får 394 sider med lækre opskrifter på hovedretter, snacks, drikke og søde sager inddelt i årstider, og der er både opskrifter i den nemme ende og af den mere krævende slags. Velbekomme! Køb den her

Hvis du er til kager og lækkerier (og hvem er ikke det?), så er det måske Mette Blomsterbergs opsamlingskagebibel, der skal hjem og stå på hylden. Bogen indeholder opskrifter på alt hvad hjertet måtte begære af bagværk - brød og knækbrød, wienerbrød og lagkager, muffins og desserter, konfekt og knas. Køb den her

Den store bagedyst indeholder de bedste opskrifter fra sæson 5 med inspiration til nye teknikker, festligt pynt og lækre smagsoplevelser.Småkager, konfekt, chokolade, kransekager og de smukkeste mesterværker – det er guf for alle med en sød tand. Køb den her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også