Maggie Smith som the Countess of Grantham i Downton Abbey
Rejser

Downton Abbey-rejse til Sydengland

19. november 2016
af Tine Bendixen
Flere og flere tager på ferier med et specifikt kulturelt formål. Det samme gjorde FEMINAs journalist, som rejste til smukke Sydengland i fodsporene af historiske personer som Shakespeare og Jane Austen – og ikke mindst de fiktive karakterer fra tv-serien Downton Abbey.

Downton Abbey-rejse til Sydengland

To højlydte amerikanske kvinder har Lady Mary Crawley-klokkehat med dinglende prismærker og kunstige blomster på hovedet og armene fyldt med puder med slotstryk, dåser påtrykt ”Her Ladyship’s” og ”His Lordship’s”, yndige sæber med rosenduft og bøger om slottet Highclere Castle, der danner rammen om serien Downton Abbey. De står i slotsbutikken, der sjovt nok ikke sælger stuepigekapper eller helende creme til hårdtarbejdende hænder, og de diskuterer grinende, om de skal gi’ den endnu mere shoppegas og få hele aristokratidrømmen sejlet hjem til USA.

Ude i parken vandrer muslimske piger med tørklæde rundt og ser lykkelige ud, og japanere med selfie-stænger foreviger sig selv i de engelske overklasserammer fra dengang, der virkelig var herskab og tjenestefolk til.

Fascinerende Downton Abbey
Inde på slottet bevæger en slange af nysgerrige mennesker sig rundt og får for 13 pund hver lov til stort set at se alt det, vi kender fra Downton Abbey: De opulente soveværelser, biblioteket med de 5.650 læderbetrukne bøger, den enorme ovenlyssal, the saloon, hvor der bliver danset og holdt jul, og stuen med det irgrønne silketapet, lysekronen med 365 stykker krystal og de faktisk ret slidte lyserøde sofaer. Oh salighed.

Så mangler vi bare, at the countess of Grantham alias den fabelagtige skuespiller Maggie Smith kommer skridende med en syflespids bemærkning. Sådan et slot vil jeg også have! Det kræver bare 137 mio. pund. Muligvis kan en garderobe som Downton Abbeys Mary Crawleys også gøre det. Eller bare en hat ... Folk sænker stemmerne af bjergtagethed. Slottet er sært nok både smukt og hyggeligt. Og med Downton Abbey er turistmagnetismen blevet ekstrem: 1.500 besøgende dagligt. Serien fascinerer mennesker fra hele verden.

Besøg England og oplev Downton Abbey - læs mere her!

Romantiske Sydengland

Jeg er i det sydvestlige England. På bustur. For at få Downton Abbey-turen, se eventyrlige slotte, klassisk arkitektur, idylliske landsbyer og historiske monumenter og skylle det hele ned med en pint øl eller to. Og nej, det er faktisk ikke hård kost at rejse rundt i bus – i hvert fald ikke når turen gælder denne del af England. For alt er smukt. ALT. Kan du huske Richard Adams roman ”Kaninbjerget” fra 1970’erne? Han fandt på den her – inspireret af det bløde, bølgede landskab og en lang køretur med to utålmodige døtre på bagsædet.

Landsbyerne ligner små eventyr, for englænderne lider ikke af romantikforskrækkelse. Alt er velholdt og nuttet, country-stilen er gennemført, farver og materialer valgt med omhu, og der er roser, roser, roser, smagfulde drivhuse, elegante orangerier og fantasifulde legehuse, præcis som vi har set det i Downton Abbey. Et vidunderligt æstetisk kærtegn får man af den eksklusive by Bath – en flamboyant og arkitektonisk markant by, som arkitekten John Wood kreerede meget af efter romersk forbillede i det 17. århundrede. Bath hedder, som den hedder, fordi romerne invaderede England år 43 efter Kristus og siden etablerede de romerske bade for at udnytte stedets varme underjordiske og mineralfyldte kilder.

Bath – som Skagen i uge 29
I det 17. århundrede kom engelske dronning Anne til stedet efter at have aborteret gang på gang, hun håbede på vandets helende kraft. Det affødte en sand invasion af overklassen og et byggeboom. Bath blev en slags konstant ”Skagen i uge 29”. Man kom for at blive set, gøre forretninger og få sønner og døtre godt gift. Fortovene er usædvanligt brede, så kvinderne i deres store krinolinekjoler kunne promenere side om side.

Byen var en smeltedigel af aristokrati og nyrige, og der var flere barer og mere prostitution end i resten af England. Forfatter Jane Austen boede i Bath fra 1801 til 1806, og Bath er stadig på mange måder overklassens luksusby. Skuespilleren Nicolas Cage bor i nr. 7 i The Cirkus – et fantastisk cirkulært John Wood-byggeri. I 1743 skabte han også den bygning, som Pratts Hotel ligger i. Og hvilket hotel. Tykke gulvtæpper, slidte stilmøbler, guldspejle og elfenbensfarvet blank maling. Maden er ikke noget at skrive hjem om (kogte grøntsager, som vor mor overkogte dem, åh nej), vandhanen på værelset drypper, TV-et skal varmes op, før det virker, men det hele er fuldstændig, som det skal være. Hotellet står foran en renovering, men English Heritage, der nidkært passer på bevaringsværdige bygninger og historiske monumenter, har allerede meldt sin ankomst. Grænserne for, hvad man må pille ved, er tydeligvis skrappere end i Danmark. Som Sue i receptionen siger: ”Vi passer på vores fortid. Vi er stolte af den.”

SE OGSÅ: 15 gode serier lige nu

Mirakler denne vej
Bussen kører videre. Til nuttede Wells, der er Englands mindste by, der kan prale af at have egen katedral. Her er også et madmarked med engelske sæber og oste og kager og puslespil med klassisk britiske motiver, som englænderne elsker. Englænderne elsker simpelthen – at være englændere. Køber en varm pie med stiltonost. Er ellers ikke kræsen, men det kan IKKE anbefales. Og så til byen Glastonbury, som er Englands alternative hovedstad med en årlig musikfestival a la Roskilde. Det er en flippet by, der dufter af røgelse og det, der er mindre uskyldigt. Det er her, man kan opleve violinspillende kvinder, der ligner interessante kombinationer af middelalderen og 1968. Og finde butikker, der sælger gudindekurser, healing i metermål, udstoppede dyr, mystik, røgelse og mirakler. Et skilt på en væg viser vej til: ”Miracles Room”. Miraklerne venter lige forbi den to meter høje guldbuddha og til højre. Jeg nøjes med en Camilla Parker Bowles-agtig hat fra en genbrugsbutik. Med sløjfe, blomst og fjer. For kun 4,95 pund. Til den pris er den lidt af et mirakel ...

Sådan vil jeg bo!
Next stop: Oxford. Hvor man kan nyde en afternoon tea på The Randolph Hotel. MED champagne ca. 40 pund. Eller man kan nappe en drink i hotellets The Morse Bar. Vi er nemlig i ”Inspector Morse”-land. ”Brideshead”, den skønne TV-serie om Sebastian Flyte og Charles Ryder og livet i overklassen i begyndelsen af sidste århundrede, er også delvis optaget her. Og så er vi der igen, ikke? Blandt herskab og tjenestefolk. Terry, en overenergisk ældre tidligere svømmelærer, der insisterer på at vise Oxford i løb, forstår ikke helt folks fascination af de engelske TV-serier om overklassen. Hun har også vist rundt på Highclere Castle og siger forundret: ”Turisterne spurgte, hvor tapetet var fra. De ville bo som i Downton Abbey!”.

FEMINAs journalist rejste med Kulturrejser Europa til Sydengland. læs mere om rejsen her!

OPLEVELSER I SYDENGLAND

  • Mode: The Fashion Museum i Bath er på CNN ’s liste over de 10 bedste modemuseer i verden. Det rummer mode igennem 300 år – ca. 100.000 effekter! Prøv en krinoline, oplev elegante Mary Chamberlains fine skosamling fra 1890’erne, svælg i bunkevis af fantastiske aftenkjoler – og selvfølgelig Chanel og Prada.
  • Mystik: Stonehenge. Ingen aner, hvad de enorme sten egentlig var til. Men de har stået der i flere tusind år. Og det er mennesker, der har slæbt dem hundredvis af kilometer igennem det engelske landskab for at rejse dem i en ring. Stonehenge skal ses i sol. Eller tusmørke.
  • Blomster: Loseley Park i Surrey har en paradisisk rosenhave med ca. 1.000 roser, masser af andre skønne blomster og PALMER. Og egen is-linje. Flere episoder af ”Barnaby” er optaget her. Slottet er også fint indvendigt.
  • Kultur: Byen Bath holder Jane Austen Festival hvert år i september. Folk strømmer til fra hele verden og klæder sig ud som Mr. Darcy og Jane Austen, så gaderne ser ud, som de gjorde flere hundrede år tilbage i tiden.
  • Dukkehuse: På Windsor Castle kan du opleve et magisk dukkehus-slot skabt i 1924 til dronning Mary, da hun var en lille prinsesse. Der er elektrisk lys og elevatorer og ægte vin i bittesmå flasker. Det hele virker stadig. Hun fik aldrig lov til at lege med det. Dét er børnemishandling!

Læs også