rejser
Rejser

7 alternative steder at holde jul

16. november 2015
af WHERE2GO
Som bekendt er julen en skøn, men ofte også triviel affære. Heldigvis kan du få julestemning andre steder end derhjemme. Rejsemagasinet WHERE2GO giver dig 7 tips til de bedste steder at holde jul – det behøver ikke at være langt væk, og det behøver ikke at være dyrt!
1. DEN ROMANTISKE
https://imgix.femina.dk/1546-alternativ-jul-1.png
Hvor og hvad: Toftaholm Herregård i SkåneBlot to timers kørsel fra København er der knitrende ild i pejsen, damp i saunaen og bobler i spabadet. Skænk en cognac til dig selv og din udkårne, og nyd en ægte herregårdsjul for to på Toftaholm. Her, midt i det svenske småland, er der smukt pyntet op til jul i salonerne fra 1800-tallet og på værelserne, som er indrettet i klassisk, svensk herregårdsstil. Slå vinduet op til duften af svensk nåleskov, og nyd udsigten over søen Vid-östern, som herregården ligger ved bredden af. Læs mere på toftaholm.se

2. DEN TRADITIONELLE

https://imgix.femina.dk/1546-alternativ-jul-2.png
Hvor og hvad: Det gamle Lübeck”Skal der være jul, så lad der være jul”, har de muligvis sagt i Lübeck, siden det første julemarked blev afholdt i den gamle hansestad for knap 350 år siden. Allerede dengang blev Lübecks juletraditioner nævnt som noget ganske særligt, og i dag er den nordtyske by fortsat ekspert i alt julerelateret. Hele den gamle by i Lübeck er på UNESCOs Verdensarvsliste, og de smalle, krogede gader fra middelalderen, som ved juletid er pyntet op med lys og guirlander, danner et stemningsfyldt juleunivers. Smut ind i den smukke Marienkirche fra 1200-tallet juleaften, hvor der ved midnat er julegudstjeneste. Hvornår og hvor meget: Hold jul som i gamle dage i Lübeck i fire dage med hotel, julebuffet, firestjernet bus og dansk rejseleder for 3.695 kr. pr. person. Se mere på nilles.as/jul-i-lubeckVIDSTE DU ...... at den søde julespise, som vi ynder at forme til sjove figurer, stammer fra Lübeck? Ifølge overleveringerne blev den nu berømte Lübecker Marzipan opfundet under en belejring af Lübeck, hvor de snarrådige lübeckere malede mandler til mel og blandede det med sukker. 3. DEN EKSTRAVAGANTE
https://imgix.femina.dk/1546-alternativ-jul-3.png
Hvor og hvad: Lykkesholm Slot på Fyn Mangler du et sted at holde jul, som er stort nok til dig og dine 50 nærmeste bekendte? Bag sine gulkalkede mure har Lykkesholm Slot siden 1300-tallet huset medlemmer af den danske adel, og med riddersale, saloner og 28 dobbeltværelser skulle der være plads til hele familien – plus det løse. Efter et længere ophold på Lykkesholm Slot i 1830, hvor H.C. Andersen blandt andet forfattede Den lille havfrue, beskrev han slottet som det smukkeste sted, han kendte på Fyn – og dette eventyrslot fra middelalderen er måske netop det. Hold jul på et vaskeægte slot komplet med voldgrav, genfærd og en lille smule eventyr. Læs mere på lykkesholmslot.dk LÆS OGSÅ: Se årets julemarkeder her 4. DEN EKSOTISKE
https://imgix.femina.dk/1546-alternativ-jul-4.png
Hvor og hvad: Kaikoura, New ZealandHvis du er til kontraster, vil New Zealand ved juletid være lige din kop te. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i New Zealand, og julemiddagen vil typisk bestå af friskfangede skaldyr på grillen. Trænger du til at se andet end juletræer, kan du trekke gennem regnskoven eller ro i kajak ved kysten ud for den smukke Kaikoura-halvø, som er hjemsted for hvaler, sæler, delfiner, ping-viner og albatrosser.Hvornår og hvor meget: Drømmer du om at bo i et motorhome eller en lodge i New Zealand, og vil du have skræddersyet dine oplevelser? Det danske rejsebureau Nyhavn Rejser er ekspert i New Zealand og skaber specialrejser efter ønsker og budget. Læs mere på nyhavn.dk/new-zealand

5. DEN PÅ HAVET

https://imgix.femina.dk/1546-alternativ-jul-5-ny.png

Hvor og hvad: ”Juleaften på Oslobåden”

... lyder måske ikke umiddelbart som titlen på et eventyr, men det kunne det hurtigt gå hen at blive. DFDS Seaways arrangerer nemlig et alternativt minicruise fra København til Oslo tur/retur, som lader dig tilbringe juleaften til søs – komplet med juletræ, julemiddag, dans og orkester. Det eneste, du går glip af, er opvasken.

Hvornår og hvor meget: To overnatninger i indvendig kahyt med julemiddag, forplejning og underholdning koster fra 1.875 kr. pr. person.

LÆS OGSÅ: 9 tips til New York i december

6. DEN MIDT I INGENTING

https://imgix.femina.dk/1546-alternativ-jul-6.png
Hvor og hvad: Ødegård i SverigeDet er nu engang hyggeligst bare at være sammen med dem, man holder af, helt uforstyrret. Bare to timers kørsel fra København er julefreden sikret, så smid gaverne i bilen og hold julen på en af Sveriges mange ødegårde, som endda udlejes til billigere priser end dem, vi kender fra sommerhusene herhjemme. Hvornår og hvor meget: Ifølge den svenske avis Aftonbladet ligger gennemsnitsprisen for en uges leje af en ødegård i Sverige på omkring 2.400 danske kroner. Billigst kan det gøres på vestkysten, østkysten, i Skåne og på Gotland, mens prisen stiger, jo tættere på Stockholm, man kommer. Tjek den svenske hjemmeside blocket.se, hvor ødegårde og sommerhuse i Sverige udlejes, eller søg på airbnb.dk 7. DEN MED NORDLYS
https://imgix.femina.dk/1546-alternativ-jul-7.png

Hvor og hvad: Lapland, Finland

Det nordligste Finland, Saariselkä, er et vinterparadis, som kan nås på 90 minutter med fly fra Helskinki. Kør over de frosne vidder i rensdyrtrukket slæde, eller løb langrend på de mere end 180 kilometer langrendsruter, som snor sig langs den russiske grænse i Urho Kekkonen National Park.

Hvornår og hvor meget: Midt i Laplands vildmark har Kakslauttanen Arctic Resort bygget igloer af termoglas, så du kan holde varmen, mens du sover under en klar stjernehimmel oplyst af nordlys. En iglo med plads til tre koster ca. 2.000 kr. pr. nat pr. person og er inkl. halvpension. Julemiddag kan tilkøbes. Læs mere om Kakslauttanens særlige juleophold og aktiviteterne på kakslauttanen.fi

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også