Bil
Rejser

5 gode tips til bilen i sommervarmen

22. juni 2017
af redaktionen
foto: Panthermedia
Sommerferien er lige om hjørnet, og hvad enten du skal sydpå eller krydser fingre for lækkert sommervejr herhjemme, så vil du garanteret sætte pris på disse 5 tips til bilen!

Har du bare én gang prøvet at parkere din bil på et solrigt spot om sommeren, kender du helt sikkert den ulidelige varme, der slår imod dig, så snart du åbner døren. Ikke just noget, man har lyst til at køre flere hundrede kilometer ad en tysk motorvej i selskab med. For ikke at tale om de glohede metalspænder på selerne mod den bare hud ...

Men med disse 5 tips, kan bilturen dog blive lidt mere overskuelig - og sikker:

Søg skygge:

Den er åbenlys, men undgå så vidt muligt at parkere direkte i solen.

LÆS OGSÅ: 6 tips til at gå på sommerferie uden stress

Luft ud:

Når du vender tilbage til din parkerede bil, så start med at åbne vinduerne på bagsædet. Luk og åben hurtigt døren i førersiden 5-6 gange, så der bliver luftet ud i bilen. Hvis du befinder dig i 35 graders sydeuropæisk varme, er luften uden for dog ikke kold nok til at køle bilen ned. I stedet skal du i første omgang rulle alle vinduer ned, tænde for aircondition’en og begynde at køre. Når aircondition’en bliver kold, skal du først lukke vinduerne på forsædet. Efter lidt længere tids kørsel lukker du til sidst vinduerne bagi og lader aircondition’en være tændt.

Køl ned:

Hav en lille sprayflaske med vand og en karklud med, og spray rat og glohede sele-spænder for at køle det ned. Vandet behøver ikke at være koldt. Tør efter med kluden.

Dæk til:

Investér i afskærmninger med metallisk effekt, som reflekterer solen, til din bils vinduer. Det kræver lidt at dække ruderne til, hver gang I parkerer, men det er godt givet ud. Overvej også at dække barnestolen eller gearstangen til for at undgå, at det bliver for varmt.

LÆS OGSÅ: Psykologen: 5 gode råd til en vellykket familieferie

Tjek trykket:

Hvis du er på ferie et meget varmt sted, så husk at tjekke dæktrykket på bilen. Når det er varmt, kan trykket nemlig stige, og det slider på dine dæk, eller forårsager i værste fald en punktering. Tjek med din lokale autohandler for anbefalinger om dæktryk inden afgang.

Bonus:

Med dette lille fif kan du faktisk spare benzin, når du kører i varmt vejr: Hvis du kører under 80 kilometer i timen, så rul vinduerne ned og sluk for aircondition’en.

Kilde: Buzzfeed.com

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også