Skuespiller Casper Crump: Jeg manglede at se min far
1. august 2013- Det var jo ansvarsløst. Hvad fanden var det, der gjorde, at jeg skulle ud og mærke mig selv gennem andre, gennem noget kortvarigt, noget kødeligt, gennem en hemmelighed? Dér begyndte det, og så kom tankerne: Hvem er jeg egentlig? Hvor kommer jeg fra?
Siger Casper Crump om de tanker der dukkede op, da han indså at han måtte lægge sit liv om og droppe utroskab og gøre op med den rodløshed, som den hang sammen med.
- Jeg kunne bare mærke, at jeg manglede at se min far. Ikke fordi jeg skulle bebrejde ham noget, jeg skulle bare SE ham, fortæller Casper Crump.
Hans forældre blev skilt, da han kun var fire og bruddet var så heftigt, at faderen mistede kontakten til sine børn. Først da Casper var ni år så han sin far igen.
- Jeg mødte ham tilfældigt ude i Lyngby sammen med min mor og søster. Pludselig stod der en høj mand og tog fat i mig og sagde: ”Hvor er du blevet smuk, min dreng!” Og så aftalte vi, at vi skulle mødes hjemme hos min farmor og spise flæskesteg en dag.
Dén flæskesteg fik de aldrig spist. Og Casper rendte først ind i sin far igen mange år senere, hvor de igen aftalte at skulle ses.
- Men jeg havde egentlig hverken brug for det eller lyst til det, siger Casper.
Hans stedfar Lars Liebst fungerede som far.
- Lars opfyldte alt det der far-materiale, man kan savne, og hvis nogen spørger mig, er Lars min far. Min biologiske far var en levemand på en ikke særligt ansvarsfuld måde, og jeg tænkte faktisk ikke så meget over ham, siger Casper.
SØNDAGSTUR
Men da Casper beslutter sig for at lægge sit liv om mærker han et behov for at se sin far, så han begynder at opsøge ham hver søndag.
Om søndagen ringer Casper på farens dør. Den bliver ikke åbnet.
Søndagsturene er efterhånden blevet en tradition, som har stået på i et års tid, og næste søndag tager han af sted igen. Denne gang sker der noget.
- Jeg kunne se min far stå oppe i vinduet og ryge en cigaret og høre meget høj radio. Jeg stod bare og kiggede på ham – og så gik jeg hen og købte en pakke cigaretter, selv om jeg ikke røg. Gik tilbage og stod og røg en cigaret, mens jeg kiggede op på ham, og gik så hen og ringede på igen, fortæller Casper.
Faderen sansede ikke dørklokken, men Casper følte, at der var hul igennem. Så han tænkte, at den kommende søndag ville blive dagen, hvor døren blev åbnet. Men allerede lørdagen efter skete der noget. Casper var netop færdig med en matiné-forestilling på Folketeatret, da han fandt sin søster stående ude i porten.
- Far er død, sagde hun bare. Så jeg nåede aldrig at møde ham på dén måde. Men så gjorde jeg dét, som er det vigtigste, jeg har gjort i mit liv: Jeg påtog mig ansvaret for bisættelsen og ceremonien omkring den. Jeg holdt tale i kirken, og i dagene op til bisættelsen, da han lå i kapellet, kørte jeg op til ham og fik nogle gode snakke med ham. Fik sagt nogle ting til ham og holdt ham i hånden. Jeg fik sluttet fred med min far på en måde. Det var virkelig rart.