Britt Lindemann
Kendte

Renée Toft Simonsen: Træt af machomænd i cykelshorts

Den 48-årige skønhed er irriteret over alle de mænd, der kommer ræsende på cykelstierne hver morgen, og tror, de ejer det hele

Mænd i stramme cykelshorts og høj fart skal passe på, hvis de møder Renée Toft Simonsen på cykelstierne i Aarhus. For den tidligere topmodel er dødtræt af at møde dem på sin løbetur i skoven. Det skriver hun i sin klumme i denne uges FEMINA.

- Når man kommer løbende sådan en fredelig morgen ved halvottetiden, svedende i hyggelig samtale, og forskrækket må springe til side, vel at mærke for at redde sit eget liv, og ser, at det bare er en eller anden alfahan-machofyr i fucking cykelshorts og verdens grimmeste hjelm på hovedet, som tror, han er med i selveste Tour de France, ja, så bliver jeg personligt en smule aggressiv inden i, skriver Renée Toft Simonsen.

LÆS OGSÅ:  Læs hvilken sexoplevelse Renée Toft Simonsen mener, hun har til gode

Det er især attituden hos de mandlige cyklister, hun har svært ved at tage seriøst:

- Hold nu kæft, når de kommer fræsende igennem skoven, ringer med klokken, som om de var brandmænd på vej til en meget vigtig brand. For sådan lyder den cykel-ringeklokke, når de i fuld fart kommer kørende 10 cm fra dig på stien.

FÅR FANTASIER

Og den smukke psykolog og forfatter er ikke for fin til at tænke grimme tanker om, hvad hun kunne tænke sig at gøre ved dem:

- Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de dér cykelentusiaster burde lære at planlægge deres tid, så de kørte bare fem minutter før hver morgen. Problemet for mig er nemlig, at jeg får fantasier om at skubbe til dem, når de kører forbi, og det er jo ikke særlig rart at få den slags tanker som: PUF, hov … der røg du da vist på numsen, arj hvor ærgerligt, der er godt nok meget blod i sådan et mandeben … gjorde et ondt? Det var godt, you had it coming!, skriver eks-topmodellen i FEMINA.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen har også stærke holdninger til kønsbehåring

 

 

Læs mere om: