Nygifte Lisbeth Østergaard: Jeg har ikke brug for at gøre oprør mere
18. august 2016Der ligger legetøj og børneting overalt i den store lækre lejlighed med udsigt over Amager Strandpark og Øresund. Lisbeth Østergaard selv tuller rundt i shorts, tatoveringer og et forgyldt Superman-tegn om halsen. I vindueskarmen ligger en usædvanligt fin perleplade. Lidt for kompliceret til at være lavet af et barn, og det er da også Lisbeth Østergaards veninde, der har været i det kreative hjørne og lavet et perle-brudepar til hende.
For det er ganske vist: Lige om lidt bliver Lisbeth Østergaard viet til sin kæreste gennem tre år, Ralf Christensen (det blev de den 13. august, red.), og selve frieriet var meget romantisk.
– Det var på vores toårsdag, og vi var ude at spise på en af vores yndlingsrestauranter, Bistro Boheme på Esplanaden. Pludselig kom der en kæmpelang Porsche-limousine og parkerer udenfor, og lige i det samme sagde Ralf, at vi skulle et andet sted hen og have desserten. Jeg sagde: ”Ej, kan vi ikke lige blive siddende, jeg skal da lige se, hvad det er for en megastjerne, der kommer i den bil!” Men han slæbte mig udenfor, og det viste sig, at det var ham, der havde lejet limousinen, fortæller Lisbeth Østergaard, som blev placeret på bagsædet og kørt ud på Langelinie, hvor Ralf faldt på knæ foran hende.
– Han åbnede skjorten, og under brystet havde han fået tatoveret ”Marry me, Lizzy”. Åh, hvor jeg tudede!
Ej, hvor romantisk!
– Ja. Vi kørte så tilbage til restauranten, hvor der stod 40 af vores bedste venner, og der var dækket op med østers og champagne og hele pibetøjet. Det var så fantastisk. Og han må have været ret sikker på sig selv – tænk, hvis jeg havde sagt nej! griner Lisbeth.
I december tog Ralf og Lisbeth til Dubai og købte vielsesringe af guld og diamanter.
– Den ligger klar derinde, siger Lisbeth og peger ind mod soveværelset.
– Jeg glæder mig SÅ meget til at få den på! Og jeg er inde og prøve den hele tiden for at se, om jeg stadig kan passe den.
En akavet blinddate
Når Lisbeth siger ja til sin Ralf her i august, er det anden gang, hun gifter sig. Første gang var med soldaten Marc, som kort efter deres bryllup blev udsendt til Afghanistan, og dét kunne ægteskabet ikke holde til.
– Sådan var det! siger Lisbeth.
Ralf taler hun til gengæld gerne om. Han er pædagogisk holdleder på Sønderbro Sikret, som er et varetægtsfængsel for unge mellem 13 og 18 år, og parret mødte hinanden på ”en slags blind date” for tre år siden.
– Jeg havde lært nogen at kende på en ferie, og den ene af dem siger så, at han har en ven, jeg skal møde. Ja ja, tænkte jeg. Det var kun et halvt år efter, jeg var blevet skilt, så jeg troede ikke rigtigt på det. Men der stod Ralf så. Til en fødselsdagsfest. Han havde også fået at vide, at han skulle møde mig, så det var vildt akavet! Man hader jo sådan noget, ikke? Og selvfølgelig havde vi luret hinanden på Facebook og Instagram i forvejen, haha!
Hvad kan du og Ralf sammen?
– Ralf er steady as a rock. Meget rolig. Der skal virkelig meget til at bringe ham ud af kurs, og det synes jeg er dejligt. Det kræver hans arbejde jo også af ham, han kan klare meget, for man skal kunne klare meget i den stilling. Han er også jyde, så vi er nok lidt ens på den måde. Sådan: Ja ja, det går nok, det hele. Og hvis vi ikke når det i dag, så når vi det nok i morgen.
I havde ikke kendt hinanden ret længe, før du blev gravid?
– Nej, men ved du hvad – vi er jo ikke 25 længere, så vi ved godt, hvad vi vil have. Og ikke mindst hvad vi ikke vil have. Og hvis vi ville have et barn, skulle det være nu, for jeg er jo fyldt 36, så det nytter ikke noget at gå og vente. Det havde vi ikke tid til.
Læs også: Camille Jones fik barn alene, men det var ingen nem beslutning
BLÅT HÅR OG figenkompot
Ud over vielsesringen har Lisbeth Østergaard også en anden vigtig ting liggende i sin skuffe lige nu, nemlig nøglerne til parrets nye hus, som de kan flytte ind som nygifte til efteråret. Huset ligger ikke langt fra deres nuværende hjem og har en stor have så nu skal hun til at sylte og lave pæretærter og have grønne fingre, fortæller hun og ser selv helt overvældet ud.
Sylte, Lisbeth?!
– Ja! Og lave figenkompot og alt muligt. Haha, det er måske ikke lige sådan, man opfatter mig, men jeg elsker faktisk at sylte. Og der er også hindbær og kirsebær og blommer, og hvad ved jeg. Jeg får travlt!
– Og det var dig, der engang udtalte, at du aldrig har drømt om villa, Volvo og vovhund?
– Nej, det har jeg faktisk heller ikke. Men man bliver jo ældre, ikke? Og følelsen er ikke længere den samme, som når man står udenfor og kigger ind på det som yngre. Dengang tænkte jeg: ”Jeeesus, det ser kedeligt ud!” Og nu har jeg selv både mand og barn og hus og bil. Hunden springer vi dog over. Og hvis du spørger mig lige nu, skal jeg heller ikke have flere børn.
– Da jeg var yngre, havde jeg behov for at gøre oprør og skulle have blåt, lilla og lyserødt hår og mærkeligt tøj og makeup. Sådan: ”Se mig!” Jeg syntes, at piger i små hæle og sorte bukser og brunt hår var noget af det mest kedelige, der fandtes. Hvor måtte de dog have et kedeligt liv! Som om MIT liv var sjovere, bare fordi jeg havde lyserødt hår. Det har jeg ikke brug for mere. Nu vil jeg bare gerne have mit mørke hår og ligne alle andre.