https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kendte/2013/02/1308-kim-bodnia-skulle-ha-vaeret-sportsmand/1308-kim-bodnia-sportsmand-copy.jpg
Underholdning

Kim Bodnia: Jeg skulle have været sportsmand

21. februar 2013
af Redaktionen
Foto: Sif Meincke
Kim Bodnia var 100 meter løber og bruger stadig sin træning i sit skuespil i dag. Men fredagsøl i gymnasiet kom i vejen for en sportslig karriere

Kim Bodnia, der lige nu er aktuel i Annette K. Olesens nye film "Skytten", hvor han spiller hovedrollen som geofysikeren, enspænderen og den tidligere eliteskytte Rasmus, skulle egentlig have været professionel sportsmand.

-Jeg blev rendyrket i 100 meter længdespring. Når man skal forbedre sig i den sport, taler vi om hundrededele sekunder. Eksplosioner, som skal lægges på de rigtige tidspunkter. For at gøre det, skal du HELT ned i detaljer for at se, hvor det sker henne. Hvordan eksploderer man? Hvordan kan man præstere noget, man faktisk ikke kan?

Den evne bruger han i dag i sit skuespil, så vi bare skal se hans ansigtsudtryk for at vide, hvad der foregår indeni ham.

Læs også: Peter Frödin: Jeg er glad for at blive ældre

FREDAGSØL LOKKEDE
- I den træning læner man sig meget op ad sanseapparatet, som skal være helt fritstillet. Jeg blev for eksempel bedt om KUN at lytte i tre måneder ad gangen. Derefter kun at se i tre måneder, osv. Det kræver en ufattelig disciplin, fordi man hele tiden er til fals for at lade en anden sans tage over. Men det var super fedt at lære, og jeg bruger det i mit arbejde i dag.

Hvorfor fortsatte du ikke i sportens verden?
- Jeg startede i gymnasiet og fik andre interesser, som det jo sker. Og så begyndte jeg at sjuske. Gik til fredagscafé og drak øl. Det måtte jeg jo ikke. Som sportsmand skulle jeg være helt afholdende. Jeg kunne ikke overholde den ekstreme disciplin længere

Læs også: Susanne Bier: Bryder mig absolut ikke om den røde løber

Læs også