https://imgix.femina.dk/media/article/1514-christina-rosendahl-2.jpg
Underholdning

Christina Rosendahl er førstegangsgravid som 44-årig: Lysten er kommet lidt sent til mig

30. marts 2015
af Charlotte Hallbæck
Foto: Carsten Seidel
Filminstruktør Christina Rosendahl har brugt fem år på sin seneste film ”Idealisten” om Thule-basen. I næste uge får den premiere, så nu kan hun puste ud efter det lange projekt og koncentrere sig om det barn, der lige nu ligger og sparker i hendes mave

Filminstruktøren Christina Rosendahls nye film om Thule-sagen har været længe undervejs. Fem år for at være helt præcis. Og i den periode har fokus været på filmen. Men med premieredatoen inden for rækkevidde, får Christina tid til at tænke på andre ting. Og det er godt. For lige nu er Christina gravid for første gang. Det fortæller hun om i et interview med FEMINA i denne uge.

- Ja, den er kommet lidt sent til mig, lysten. Jeg har aldrig været optaget af den dér rytme med familie og arbejde, som de fleste i min vennekreds – jeg har simpelthen været for optaget af det kunstneriske projekt. Det har jeg bare!

Da Bodil Jørgensen blev mor som 47-årig, troede hun det var overgangsalderen. Læs interviewet på søndag.dk

Christina er gift med Emil Jørgensen, trommeslageren fra det nu opløste band ”Swan Lee,” som hendes lillesøster Pernille var frontfigur i. Emil Jørgensen og Christina Rosendahl har dannet par i en årrække, og han har en søn fra et tidligere forhold, så moderrollen er dog ikke helt ny for Christina.

Ikke noget biologisk ur

Selvom Christina har rundet de 44 år, har hun ikke mærket meget til det berømte biologiske urs tikken. ”Det har i hvert fald ikke været særlig stærkt.” Men hun har aldrig været i tvivl om, at de nok skulle komme, børnene.

- Jeg har altid været sikker på, at jeg gerne ville have børn. Da jeg mødte min mand, havde han en søn på to år, så der har jo været et børneliv. Lørdag morgener, hvor man skal ud og grave huller på en strand, madpakker og legeaftaler. Nu skal jeg selv være mor, og jeg prøver virkelig at indstille mig på, at det er det eneste, jeg skal være i LAAANG tid. Men der er ikke rigtig nogen omkring mig, der tror på det, hehe.

Rollen som far har gjort skuespilleren Mikkel Boe Følsgaard 10 procent gladere

Om Christina har et problem med, at hun er ældre end de fleste andre førstegangsfødende?

- Næh, jeg føler mig ikke særlig gammel, siger hun til FEMINA.

Læs også