https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1347_jim_og_camilla_0.jpg
Agenda

3 hurtige til Jim Lyngvild og Camilla Kjems

24. november 2013
af redaktionen
På scenen til FEMINA Live i Fredericia: FEMINAs chefredaktør Camilla Kjems interviewer modediktator, trendsætter, forfatter og skønhedsekspert Jim Lyngvild - her svarer de to på spørgsmål om kvinder og skønhed

FEMINAs chefredaktør Camilla Kjems interviewer lige nu modediktator og skønhedsekspert Jim Lyngvild om hans nye skønhedsserie Raunsborg Nordic, hans vikingeborg, hvad ægte kvindelig skønhed er, og hvorfor vi kvinder burde knuselske os selv lidt mere.

Her svarer Jim og Camilla på 3 hurtige spørgsmål om skønhed og kvindelighed:

Hvilket skønhedsprodukt er din ultimative favorit?

Jim: Jeg er afhængig af min egen håndcreme fra Runsborg, men Cleans parfume "warm cotton" er jeg helt solgt til.

Camilla: Jeg har en bleg og pigmenteret hud i ansigtet, så jeg vil nødig leve uden MACs foundation Studio Fix Fluid spf 15. Perfekt hud og solbeskyttelse i ét! Og så Cliniques chubby sticks – der kombinerer læbepomade og læbestift – love them!!! (ups det var to produkter, ku’ ikke vælge, beklager …)

Hvornår er en kvinde allersmukkest?

Jim: Når hun er gravid, og når hun lige står op om morgenen.

Camilla: Når hun føler sig i balance og er lykkeligt forelsket! Begge tilstande medfører automatisk at man gør noget godt for sig selv, sin krop og sit udseende.

Giv tre nemme skønhedstips der kan bruges i hverdagen?

Jim: Husk at skønhed kommer indefra. Husk at være lækker for dig selv, ikke for alle mulige andre Husk at give mindst 1 kompliment om dagen, hvis du husker det, skal du nok også få nogle tilbage

Camilla: Gå i bad om aftenen, hvor du har tid til at gøre det til et selvforkælende spa-agtigt ritual. (så sover man også bedre!) 2. Velholdte negle, kan løfte dit look – selv på den trætteste dag! 3: Har du travlt, så nøjes med foundation, mascara og din yndlingsfarve på læberne. Det tager højst 3 minutter!

Læs også