Therese Glahn i sofa
Selvudvikling

Therese Glahn: Jeg er særlig sensitiv hvad angår uretfærdigheder

20. juni 2016
Af Rikke Hast, redigeret af Sofie Nymand
foto: Heidi Maxmiling
Skuespillerinde og danser Therese Glahn reagerer stærkt, når hun ser en uretfærdighed. Hun SKAL blande sig, også selv om det bringer teenagedatteren, Elvira, i forlegenhed.

Therese Glahn er yderst sensitiv, og en del af hendes følsomme temperament handler om, at hun bliver stærkt påvirket, når der er noget, som hun oplever urimeligt og uretfærdigt. Og man skulle tro, at Thereses iltre engagement ville være et privilegium, men sådan ser den 45-årige danserinde det ikke altid.
– Den sensitivitet, jeg har, kan være lidt anstrengende, fordi jeg mærker ALT. Nogle gange ville det være rart at være mere laissez-faire. Hvis der er noget, jeg ikke kan klare, så er det hykleri og uretfærdighed. Jeg er allergisk over for det: Lad være med at pakke ting ind i løgne eller skubbe dem ind under gulvtæppet.

Sensitiv og en lille smule pinlig

Thereses datter, Elvira, er ikke helt tilfreds med sin mors retfærdighedssans. Og Thereses temperament går nogle gange ud over teenageren, der ser stille og pinligt berørt til, når Therese ytrer sine holdninger.
– Nu er det sådan med min datter, at hun ikke kan lide, at jeg blander mig. Det, synes hun, kan være virkelig pinligt. Og jeg må ikke være pinlig. Og det er jo svært, når man er, som jeg er. For jeg vil simpelthen ikke gå forbi en uretfærdighed. Heller ikke for at undgå, at Elvira bliver flov. Der er nogle gange et større hensyn, som jeg må tage.

Ellen Hillingsø var meget sensitiv som ung

Det er ikke i orden

Der har været en episode, hvor Therese fulgte sin datter hen for at øve med et af de band, hun spiller med. Episoden er meget sigende for, hvordan Therese oplever urimeligheder og følger dem helt til dørs.
– Da vi kom op på anden sal, hørte jeg en eller anden råbe: ”Din fucking abe, mand. Nu holder du fucking kæft”. Vedkommende råbte virkelig højt. Så jeg gik ind og sagde noget i retning af: Jeg ved ikke hvem af jer, der råber. Men det I råber, og måden I råber på, det er simpelthen ikke i orden, og jeg kunne høre det helt ud på trappen, så alle andre har også hørt det. Det er en skidt måde at tale på til andre. Heldigvis kom min datters musiklærer også, og hun sagde nøjagtig det samme. Alligevel kunne jeg mærke på Elvira, at det skulle jeg bare ikke have gjort. Lidt efter tog hun dog min hånd på den sødeste måde og fik uden mange ord sagt til mig, at hun er o.k. med, at jeg reagerer, når omverdenen bliver grov eller tarvelig.

Renée Toft Simonsen om at have voksne børn: Det føles lidt som at blive forladt

I fedtefadet

Hun pointerer, at selvom datteren synes, det er forfærdelig pinligt og ikke selv reagerer, så forstår Elvira, at det at påpege uretfærdigheder er en del af Therese, og at det altid har været sådan.
– Elvira og jeg er meget forskellige. Jeg har altid blandet mig i uretfærdigheder. Også som barn. Og det er da også det, der tit får mig i fedtefadet, for jeg kan jo ikke holde min kæft. Men jeg har da også med tiden lært at ”stikke en finger i jorden”, som min morfar sagde. Og det er nu meget godt at kunne...

https://imgix.femina.dk/sd-smugkig_uge25_0.jpg

Læs også