Sådan holder din kærlighed hele livet
25. oktober 2014Kærlighed for altid
Selv om der findes mange andre måder at leve - og leve godt - på, så er sand kærlighed, til døden os skiller, stadig det ultimative ideal for de fleste. Men hvorfor er det så, at halvdelen af os skilt? Eller endnu mere interessant: Hvad gør de, der bliver sammen - på den lykkelige måde?
Læs også: Personlig ros giver mere kærlighed
Igennem de sidste 20 år har forskere gennemført en række studier af spørgsmålet: Hvilken adfærd har de par, som det lykkes for at blive i forholdet, sammenlignet med de par, hvis forhold går i stykker?
Og det kan man heldigvis sige ret præcist, fortæller psykolog og parterapeut Jette Simon til vores gode venner på Ugebladet Søndag.
- Den amerikanske psykologiprofessor og ekspert i parforhold John Gottman har identificeret konkrete områder, i forhold til hvordan de par, der holder sammen, adskiller sig fra dem, der ikke gør. Faktisk kan man via de områder forudsige med 94 procent nøjagtighed, hvilke par der ender med at blive skilt, forklarer hun.
Jette Simon beskriver her de otte former for kritisk adfærd, der forudsiger parforholdets overlevelsesmuligheder sådan her.
Kend hinandens verdener
Forskellen på de par, der lykkes, og de par, der mislykkes, ligger i, hvor meget de to partnere kender til hinandens verdener. Kender din partner dine aktuelle bekymringer, dine største årsager til stress i øjeblikket, til dine gode og dårlige stunder i løbet af dagen og i går? Ved han, hvad du plejer at tænke på på vej hjem fra arbejde? Hvorvidt partnerne giver sig tid til at sætte sig ind i små detaljer af hinandens verdener, er faktisk med til at forudbestemme graden af succes i dit ægteskab og kærlighed.
Husk det positive
Når tæt knyttede partnere er vrede på hinanden, undervurderer de de positive ting i deres forhold med 50 pct. sammenlignet med objektive iagttagere, som ser på videooptagelser af parrets samspil. Og hvis de virkelig lægger mærke til positive adfærdstræk, så vil de ofte undlade at anerkende dem. En afgørende forskel på ægteskaber, der lykkes, og ægteskaber, der ikke lykkes, er, om partnerne lægger mærke til og anerkender de små positive ting. De succesrige par husker og drøfter også mere hyppigt positive erindringer og deres kærlighed til hinanden.
Ræk ud
Mennesker, som iværksætter små handlinger, der udtrykker omsorg, kærlighed og interesse, uden at der er skjulte interesser indblandet, har meget større sandsynlighed for at forblive i et lykkeligt parforhold end dem, som glemmer den slags små handlinger. De succesrige partnere sørger i det hele taget for en hyppigere etablering af kontakt med partneren, ligesom de er bedre til at reagere på de små udspil fra deres partnere. Den, som giver sig selv lov til at tage imod kærlighed og omsorg fra sin partner, og som også selv giver kærlighed og omsorg, skaber følelsesmæssige bånd, der er væsentlige for parforholdet. Og så giver det en højere grad af velvære for den enkelte.
Brug vi-formen
Nært tilknyttede partnere med succes i deres forhold planlægger deres liv sammen i stedet for at være underkastet rotteræsets ubønhørlige pres eller at søge den nemmeste udvej. De taler (og undertiden skændes og diskuterer de) med hinanden, indtil de kan nå til enighed om vigtige beslutninger og prioriteringer. De planlægger det store billede i deres liv sammen, og de bestræber sig på at støtte hinandens drømme, ligesom de planlægger de små detaljer og diskuterer banale spørgsmål som: Hvornår er det bedst at lægge vores spisetider?
Diskuter konstruktivt
Alle par diskuterer og skændes indimellem, og der er ikke nogen sammenhæng mellem omfanget af diskussion og succes i ægteskabet. Der er derimod en klar sammenhæng mellem, hvordan en diskussion begynder, og forholdets succes i det lange løb. Studier antyder, at i 96 pct. af tilfældene kan resultatet af en diskussion forudsiges ud fra det, der sker i de første tre minutter i diskussionen. Partnere med succes beklager sig, men de undgår kritik og foragt.
Accepter indflydelse
Når der opstår uenigheder, vil nært tilknyttede personer umiddelbart tænke over rimeligheden i deres eget standpunkt, og de har tendens til at fokusere på det urimelige i deres partners standpunkt. Imidlertid vil der på et tidspunkt i diskussionen ske det, at partnerne, for hvem forholdet lykkes, vil være i stand til at erkende, at der er noget rimeligt i det, deres partner siger eller ønsker at opnå. Også selvom de ikke er enige i deres partners ønske eller synspunkt som helhed. De succesfulde partnere er også mere villige til at gøre indrømmelser i stedet for at komme med kategoriske afvisninger.
Gør det bedre næste gang
Partnere, hvis forhold er forudskikket til at lykkes, har meget ofte den samme fremtoning som partnere, hvis forhold er forudskikket til at få fiasko. Faktisk er der kun én adfærdsform, som i sig selv er en tilstrækkelig stærk indikator til at forudsige skilsmisse. Generelt er det evnen til at udbedre uoverensstemmelser eller rette op på mislykkede forsøg på at etablere forbindelse, der tilkendegiver en mulig succes. Par, som det mislykkes for, er næsten altid dårlige kombattanter, hvorimod par, som har heldet med sig til at bevare deres forhold, kæmper dårligt ved en enkelt lejlighed, men klarer sig bedre i næste omgang.
Undgå fastlåsthed
69 pct. af de emner, som par strides om, er noget, som vil holde ved igennem hele forholdet. Det er nemlig emner baseret på meget fundamentale forskelle i personlighedens fremtræden, i værdier og anskuelser. Det gælder både for succesfulde og fiaskoramte par. Forskellen mellem succes og fiasko har ikke noget at gøre med, om disse stridsemner bliver løst - men snarere med om parrene undgår at ende i fastlåsthed. Partnerne, som har held til at bevare forholdet, er stadig af og til irriterede over den anden parts adfærd og holdninger. Men de har en evne til at mindske irritationen ved at forstå og understøtte de underliggende drømme og forestillinger bag partnerens engagement og optagethed i forhold til stridsemnet.
Helhed og livsglæde
For at forbedre vores parforhold er det vigtigt, at vi lærer vores reaktionsmønstre at kende. Kun på den måde kan vi lære at forstå, hvad der sker i os i de afgørende intime situationer. Det bedste bud på en anderledes reaktionsmåde kommer man frem til, når man uden besvær kan erkende, hvornår en automatisk reaktionsmåde bliver aktiveret hos en selv - og når man så udvikler evnen til at skifte fra en indre tilstand til en anden.
