https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2012/oktober/2012-43-mande-typer-p.jpg
Kærlighed og sex

Hvilken mand passer til dig? Få svaret her

26. oktober 2012
af Gitte Holm, Magasinet Tidens Kvinder
Hvilken man mon der passer bedst til din type? Få svaret lige her!

Hvilke værdier har den rigtige mand for dig?

"Ofte er det fordi, at vi går efter de helt forkerte værdier, når vi udvælger en potentiel partner" siger Sexeksperten Jakob Olrik, der med sine kurser for kvinder: "Hvordan finder jeg en kæreste?", hjælper kvinder til at finde det helt perfekte match. På kurset lærer man, hvordan man udnytter sit kvindelige potentiale. Ikke hvordan du laver dig selv om. For det er vigtigt, at man forstår sin egen karakter, førend man kan træffe kloge beslutninger om en potentiel partner.

"Det feminine og det maskuline skal supplere hinanden, og derfor nytter det simpelthen ikke noget, at en kontrollerende kvindetype finder sammen med en dominerende mandetype, for de ender bare med at gøre forholdet til en konkurrence og en evig kamp om at ligge øverst" forklarer Olrik videre.

Find ud af hvilken kvindetype du er, og se hvilken mandetype du passer bedst sammen med

De fire mandetyper

Skildpadden manden

Han er ham den søde fyr, som de fleste rigtig godt kan lide - ham man gerne vil være venner med. Desværre oser han ikke af testosteron, og han er derfor sjældent typen, kvinder umiddelbart falder i svime over og fantaserer om. Men faktisk kunne rigtig mange kvinder have godt af en Skildpadde.

Han kan nemlig rumme rappenskralder, sure kællinger og kontrolfreaks - og bare fordi han er overvejende og trofast, behøver han absolut ikke være kedelig i sengen. Her får du nemlig ofte lov til at bestemme, hvad der skal ske…Og så er han så rar, at han nok skal prioritere din nydelse.

Kendte skildpaddemænd: Steve Brady fra 'Sex & The City'

Løve manden

Løvemanden stinker mildest talt af sex og maskulinitet, men han er også så utrolig selvsikker og en anelse arrogant, at han lader dig komme til ham. Ofte vil han kunne ses som den lidt selvfede type, der står i baren og udstråler "SEX" og "MAND", alt imens kvinderne falder i svime.

Han udvælger selv sit offer, men det er op til dig at score ham. Når først du er i et forhold med Løven, er han den stærke klippe, som til tider kan føles en anelse kvælende, fordi hans maskulinitet fylder så meget. Til gengæld hviler han så meget i sig selv, at han ikke bliver jaloux, og dermed behøver du ikke gemme flirten helt af vejen.

Kendte løvemænd: George Clooney

Mænd og kvinder tænker meget forskelligt omkring faserne i parforhold, læs her hvordan mænd tænker

Ørne manden

Han tager styring og lader dig være kvinde, også på lagnerne! Hvis du kommer i kløerne på en Ørn, kan du roligt regne med, at du er nøje udvalgt. Når han er sammen med dig, er det nemlig KUN dig, han har i tankerne. Med Ørnen kan du forvente at få en mand, der hviler i sig selv, og som ved, hvad han vil have.

Både i privatlivet såvel som når det gælder hans karriere. Han kan også være typen, der gerne vil "redde" dig eller beskytte dig. Derfor skal du være helt klar på at lade dig overgive, for Ørnen gider ikke slås med en bitter kælling.

Kendte ørnemænd: Brad Pitt

Orangutang manden

Festaben, der altid er social, udadvendt og meget charmerende, én stor multiorgasme! Det ene øjeblik har han fokus på dig, og det næste øjeblik har han spottet en anden fræk sag i den anden ende af lokalet, og væk er han! Man keder sig aldrig i hans selskab, men til gengæld kan han være svær at være sammen med, hvis du er den jaloux type. Han kan til tider virke som om, han er et dampbarn, og der er i den grad fut i røven på ham. I sengen er han til gengæld heller ikke bange for at prøve nye ting og eksperimentere med lidt af hvert.

Kendte orangutangmænd: Mick Jagger


Jakob Olrik er sexekspert og forfatter.
Du kan læse mere om Jakob Olrik her

Få flere guides, tests, konkurrencer og spændende artikler med Q's nyhedsbrev og tilmeld dig her

Læs også