Nyttedyr - kend dine havevenner
3. juni 2016Nyttedyr - kend dine havevenner
Når vi ser en mariehøne, bryder mange af os ud i sange som »Mariehønen evigglad« og »Flyv op til Vorherre...« Er det derimod en rov- eller en løbebille, skal den være heldig, hvis den undgår at få en træskohæl i nakken.
Bare fordi mariehønen ser så sød ud, er der lavet digte og sange om den. Der findes dog mange andre biller, der er mindst lige så nyttige i haven som mariehønen, men langt fra så smukke. Lær dem at kende, så du kan værne om dem – dine venner.
Løbebiller kan godt finde på at klatre op i planterne, når de jager insekter og leder efter insektæg, som de spiser. Karakteristisk for mange løbebiller er, at de har blanke dækvinger.
Rovbiller er smalle og langstrakte og hurtige i vendingen. Dækvingerne dækker kun delvist bagkroppen. De gemmer sig gerne under urtepotter, sten og træstykker. De fl este mennesker føler afsky ved rovbillerne, men de er faktisk,
som navnet antyder, rovdyr – dine allierede i kampen mod skadedyr i jorden såsom knoporme, smælderlarver, snegle m.fl .
Mariehønen æder 20-40 bladlus om dagen eller op til 6.500 bladlus i løbet af deres levetid. Når mariehøns lander i en flok bladlus, udskiller lusene et advarselsstof, der får mange af de andre bladlus til slippe og falde ned på jorden.
Mariehønens larve er ingen skønhedsåbenbaring, men en grådig fætter, der sætter 200-400 bladlus til livs, inden den forpupper sig.
Svirreflue er nyttige bestøvere for vore afgrøder, og mange af dem har larver, der fortærer masser af bladlus. Især i maj juni måned ses masser af voksne insekter. Herefter kan man opleve at bladlusebestandene svinder kraftigt ind.
Snyltehvepsen et æg inde i hver af lusene med sin brod lægger. Snyltehvepselarverne klækker og bor godt beskyttet og ovenikøbet omgivet af mad, for de spiser lusene indefra. Lusene dør efter et par dage, og en ny snyltehveps bryder frem af lusenes indre efter to uger.
Ikke alle insekter er nyttedyr. Se her, hvordan du bekæmper myrer