Horoskop for Skorpion

23. oktober - 21. november

Stjernetegnet Skorpion er et såkaldt vandtegn, hvilket betyder, at den er følsom. Skorpionen er kendt som det mystiske og hemmelighedsfulde tegn, fordi den typisk gemmer sig bag sit skjold. Det kræver tillid at nå ind til en Skorpion, men når først Skorpionen åbner op, vil du opdage, at lige så hård som Skorpionen kan virke, lige så følsom er den indeni. Få dagens, ugens, månedens og årets horoskop for Skorpionen.

Her kan du læse mere om stjernetegnet Skorpionen

Dagens horoskop for Skorpion

19. marts

Du er ved at være færdig med hjemlige forhold, og senere på ugen kan du løsrive dig mere og mere fra det, der foregår derhjemme. Din hverdag bliver mere aktiv.

Ugens horoskop for Skorpion

Uge 12

Der er nogle hjemlige opgaver, der stadig hænger på dig, men til gengæld får du løst dem i løbet af ugen. Det vil give dig en større frihed, som du herefter kan bruge til at hellige dig egne interesser. Hverdagen og måske arbejdsdagen får et højere tempo, og midt på ugen starter du på nye projekter. Her er der mulighed for, at en idé kan blive til virkelighed, og sker det, kan du være lidt stolt af dig selv.

Årets horoskop for Skorpion

2024

Året som helhed

Et markant år venter dig, hvor ændringer på ét livsområde har det med at tage andre med sig. Har du allerede taget hul på sådanne forandringer, vil både januar, september og november danne højdepunkt for flere radikale omlægninger i dit liv. Jobskifte eller omlægning her vil være oplagt, og i så fald skal du til at identificere dig med det nye. En søgen efter kreative udfoldelsesmuligheder er noget, du for alvor har sat fokus på i året, der er gået, og den bliver endnu større nu, hvis ikke du har fundet området, hvor du kan udfolde dig.

I det meste af første halvår er der både opmuntring og opbakning at få fra dine omgivelser og professionelle sparringspartnere. Kulminationen sker fra sidst i januar til midt i februar, hvor du skal satse alt på at indgå et samarbejde i stedet for at gå solo. September, oktober og november er en mere stille tid, hvis du ønsker det. En tid for læring får dig på uddannelse eller aftenskole. Det er også et glimrende tidspunkt at komme ud at rejse på - så langt væk og så mange gange, som økonomien tillader det.

 

Kærlighed og samvær

Højdepunkterne for livsforandringer får også med parforholdet at gøre, for hvis du foretager radikale skift, må din partner enten gå med eller føle sig efterladt på sidelinjen. Så sørg for at tage din partner med på råd i dine store beslutninger, hvis målet er at udvikle jer sammen. Jeres fælles økonomi forandrer sig, så tøv ikke med at vise gavmildhed overfor din partners behov. En udvikling her vil også hurtigt komme dig til gode.

For den single Skorpion vil et ønske om at finde en partner være et vigtigt skridt. Du har en meget seriøs tilgang til det at møde en potentiel partner. Måske vil du blive kaldt kræsen, men det kan du sagtens tillade dig at være. Intensiver din søgning fra nytår og frem til slutningen af maj, for her viser der sig tydeligt personligheder, der gør indtryk på dig.

 

Hjem og familie

Der er væsentlige omstruktureringer på dette område, og et så fundamentalt område som dit hjem er i spil til at undergå store forandringer. Det at flytte er ikke nogen ny tanke, og hvis ikke du gjorde det sidste år, så er forberedelserne gjort til at gøre det i år. Det er dog ikke kun inden for egne række, der er forandringer i spil, for også i andre dele af din familie vil du være viden til radikale ændringer.

I sensommeren og efterårsperioden, hvor du generelt sætter tempoet lidt ned, får du også et større overskud til både børn og familie. Du vil nyde at se egne børn udvikle sig, vise modenhed og autoritet uanset alder. Dine børn udvikler og udvider måske både deres familier og de fysiske rammer.

 

Sundhed og velvære

Har du fået sat sport og bevægelighed ind i dit program, så gælder det om at holde fast ved disse gode vaner. Tiden er en vigtig faktor, og derfor er det vigtigt at planlægge dig til den tid, du gerne vil bruge på dit velvære. Nye fritidsaktiviteter og en modedille inden for sundhed fanger din interesse i løbet af foråret. Måske ser du andre udøve denne, ellers er det din partner, der går forrest og i fællesskab motivere dig til at indarbejde en ny trend og god vane til fælles gavn.

 

Årets muligheder

Der skal mindre end du tror til at gøre dine drømme til virkelighed.

Læs også