Annonce
Forkølelse
Krop & velvære

Forkølelse: 5 gode råd, der forebygger og lindrer

Vinteren kan føles, som om den varer evigt, især når forkølelse er den særlige gæst, som kommer ofte på besøg og bare ikke vil gå igen. Forkølelse er faktisk verdens mest hyppige sygdom, så det er ikke underligt, at den dukker op i tide og utide og gør livet besværligt.

Ligesom licensen er forkølelse nemlig noget, vi deler - i bussen, når vi giver hånd, når vi henter børn eller rører ved de samme ting på kontoret. Hvert år rammes en gennemsnitlig dansker af forkølelse 2-4 gange, og selv om det i princippet er ufarligt, koster det på energikontoen, arbejdsdagene og velværet. 
 
Men der er faktisk noget at gøre, som både kan forebygge og lindre, når forkølelsen rammer og du har udsigt til snottede dage. Her får du derfor...

5 gode råd til at håndtere forkølelse:

1. Hold afstand og vask hænder

Når du har fanget en forkølelse, smitter den allerede fra dagen før, du selv kan mærke den – og derfor er det svært at få bugt med smitten. Noget af det smarteste, man kan gøre, er at holde afstand til andre forkølede; en til to meter, så du er ude af hoste- og nyse afstand. Det er selvfølgelig ikke nemt, så derfor kan du gøre det næstbedste og lade være med at røre ved de samme ting, som forkølede folk har rørt ved, for der sidder smitten nemlig også: Håndtaget i bussen, Kleenex-æsken, kontorredskaber og fælles service. Ligger hele familien brak, så brug plastikkrus og paptallerkener, som kan smides direkte ud. Brug køkkenrulle frem for håndklæder efter håndvask og gør børnenes legetøj rent, hvis de er forkølede. Og husk at vaske hænder, så du ikke selv spreder smitten.

2. Drop de dårlige vaner

Det er irriterende at høre, og det kan føles som en catch 22, men når du ryger, får for lidt søvn, eller stresser rundt, er du mere modtagelig for forkølelser. Rygning svækker kroppens immunforsvar og irriterer dine slimhinder. En god nats søvn er også alfa og omega for at forhindre, lindre og slippe af med en forkølelse, og hvis du kan, skal du reducere dit stressniveau, så der er ro på i de perioder, hvor forkølelserne hærger. Så er risikoen for (endnu) et forkølelsesangreb mindre.

3. Hjælp fra blomsterbedet

Når alt andet fejler, har naturen som regel en løsning. Echinaforce dråber fra A.Vogel hjælper dig med at bekæmpe forkølelser, så generne formindskes, og sygdomsperioden forkortes. Echinaforce er nemlig et naturlægemiddel fremstillet af friske, økologiske echinacea purpurea (på dansk ”rød solhat”) planter hvis aktive stoffer har en positiv indvirkning på vores immunforsvar. Echinaforce er solidt dokumenteret, og faktisk har utallige internationale studier påvist, at lige præcis Echinaforce indeholder stoffer, der styrker din krops immunforsvar mod mange virustyper. Husk at læse indlægssedlen.

4. Op med vinduerne

Det er selvfølgelig ikke nemt, når man selv ligger under dynen, men god udluftning derhjemme er en stor faktor, når du vil forhindre virus og bakterier i at sprede sig til resten af familien. Hold dørhåndtag, skuffer, tastaturer og vandhanerne rene, for det er på kontaktflader som disse, at en forkølelse også kan sidde og lure. Det gælder også på arbejdspladsen, så hvis du kan, skal du holde dig til dit eget skrivebord. 

5. Mormors gode råd

Når skaden er sket, kan en stoppet næse og en øm hals lindres med gode gamle husråd: Drikke med honning, som har antiseptisk effekt, lindrer en øm hals, og du kan få gang i næsen ved at indånde vanddampen fra en skål med varmt vand. Du kan også skylle næsen med et næsehorn med saltvand eller næsedråber som fx Sinuforce: Det lindrer slimhinderne i næsen og skaber passage. 
Når du skal sove, kan du stable et par puder godt under hovedet, eller hæve madrassen, så dit hoved ligger højt.
 
Læs mere om: