Jep, den er god nok. Kniber det lidt med lysten til lagengymnastik, så skal du en tur i supermarkedet. Seks helt specifikke madvarer sender nemlig din sexlyst i vejret – helt uden piller og andre hjælpemidler.

Med de rette madvarer kan du pifte sexlysten op...

Sex og erotik

Spis dig til mere sexlyst

Jep, den er god nok. Kniber det lidt med lysten til lagengymnastik, så skal du en tur i supermarkedet. Seks helt specifikke madvarer sender nemlig din sexlyst i vejret – helt uden piller og andre hjælpemidler.

Få mere sexlyst med disse madvarer 

Ingefær
Ingefær har den effekt, at det gør dit blod tyndere, og dermed får det til at løbe hurtigere i årerne. Det hjælper din krop med at reagere hurtigere på seksuel stimulans, fortæller Martha Hopkins, medforfatter til bogen "The New InterCourses: An Aphrodisiac Cookbook", til websitet Ivillage.com. Det kan også hjælpe på fordøjelsen, hvilket er godt, hvis du lige har spist et større måltid og derfor måske har mere lyst til at sove end til at have sex.

Læs også: 4 ting, der styrker din sexlyst

Chokolade
"Er du på udkig efter naturens eget mest effektive "love-drug", så skal du have fat i kakaoen", fortæller Chris Kilham, forfatter til bogen "Hot Plants: Nature's Proven Sex Boosters for Men and Women". Kakao indeholder hormonerne serotonin og dopamin, som begge går under den mere populære betegnelse "lykkehormoner". Desuden indeholder kakao phenylethylamin, som er dét stof, hjernen selv producerer, når vi er forelskede. Når kakaoen så laves om til chokolade, der på den mest sensuelle vis smelter på tungen, så er effekten allerstørst.

Maca pulver
Maca er også kendt som "den peruvianske ginseng" og ifølge Chris Kilham er det en kraftfuld igangsætter af sexlyst. Maca er en rodfrugt, men bruges mest i pulverform og kan købes i en række webshops samt i diverse udenlandske helsekostforretninger. Kilham selv hælder en skefuld pulver i sin morgensmoothie, men det kan også blandes i brød, kager, kaffe og hvad, man nu har lyst til. Ifølge Kilham har det en meget, meget kraftig effekt på lysten.

Vær dog opmærksom på, at den danske Fødevarestyrelse advarer mod brugen af Maca - se mere her.

Østers
Man hører tit myten om, at østers sætter gang i sexlysten. Men passer det? Ja, siger Chris Kilham. Udover at han mener, det er meget sensuelt at spise en østers, så indeholder østers også meget zink, hvilket menes at øge sexlysten, fortæller han.

Asparges
Asparges er rigtig godt for urinvejene, og det betyder også noget for lysten til sex.
"Asparges giver dig helt afgjort en sød, lille kløe dernede", siger Chris Kilham. I gamle dage brugte man det såkaldte "spansk flue", som er et pulver udvundet af biller. Men det er giftigt, og giver som ofte problemer med urinvejene. Hvis du imidlertid ønsker at mærke den samme effekt, som spansk flue gav vores forfædre - men altså uden urinvejsproblemerne - så er asparges vejen frem, siger Kilham.

Avocado
Ifølge Martha Hopkins behøver maden ikke nødvendigvis at indeholde noget specifikt for at øge sexlysten. Nogle gange kan udseendet også gøre det. Derfor er avocado med på hendes liste over madvarer, der øger lysten.
"Den er så silkeblød og så sensuel i sin form og udseende, at det helt naturligt vil have en æggende effekt at servere avocado", fortæller Hopkins til Ivillage.com.

LÆS OGSÅ: Drop viagraen - drik juice

TEST DIG SELV: Er du god i sengen?

ELLER HVAD MED: Få gnisten tilbage i parforholdet

 

Læs mere om:
sex