Sexstillinger: Få 15 inspirerende bud her
Sex og erotik

Sexstillinger der virker - se det store galleri

Få inspiration og guides til, hvordan du kan forny dit sexliv med disse klassiske sexstillinger og de mange forskellige variationer, der findes.

Glem de halsbrækkende stillinger og tag i stedet udgangspunkt i de velkendte klassikere og variationer, hvor alle kan være med - også hvis du er helt uden akrobatiske evner, gravid, overvægtig eller har en partner med mindre eller større pik end gennemsnittet.

Læs også: Guide til romantiske sexstillinger

 

15 frække sexstillinger

I denne artikel har vi samlet 15 af de bedste og nemmest tilgængelige sexstillinger med udgangspunkt i positioner, hvor I er stående, den klassiske missionær, doggystyle, hvor i ligger i ske og stillinger, hvor kvinden ligger øverst. Du kan navigere dig igennem de 15 forskellige sexstillinger i galleriet herunder.

Sexstillinger I kan prøve - god fornøjelse ;-)


 

Variationer af missionær sexstillinger

Når du løfter dit bækken, og han hviler på knæene og støtter dine hofter, giver det dig bedre mulighed for at styre bevægelserne og rytmen.

Sexstillinger i klassisk doggystyle

Doggystyle er en af de stillinger, der er flest delte meninger om. Nogle finder den upersonlig, kvindeundertrykkende og dyrisk på den frastødende måde, mens den for andre er superfræk og vildt ophidsende. 

 

Læs også: Sådan finder du dit G-punkt - og andre ting du skal vide om dit G-punkt!

 

Stående sexstillinger

Stående sexstillinger og samlejer er som regel hverken magelige eller langvarige - og sjældent særlig orgasmevenlige for kvinden. Men de stående sexstillinger kan være yderst praktiske i akutte situationer. De stående stillinger kræver ikke meget plads og kan bruges mange småforbudte steder: Omklædningsrum, toiletter, elevatorer o.lign. 

 

Sexstillinger hvor kvinden er øverst

Endnu bedre er det måske, hvis han kan ligge et sted, hvor du har mulighed for at stå på gulvet med et ben på hver side af ham.
 

Sexstillingen, hvor du ligger i ske er perfekt, når du er udkørt

Du har en dag, hvor du faktisk ikke gider at gøre den helt store indsats, men helst vil ordne det hurtigt og uden at bevæge dig alt for meget. Så kan du med et minimum af anstrengelse stadig nå en quickie - og så sover du endnu bedre bagefter! Hvis I allerede ligger i ske, du med ryggen mod ham, er det nemt og komfortabelt blot at lade ham trænge ind i dig i denne stilling.

 
 

Sexstillinger når du har menstruation

Når du har ondt og føler dig oppustet, kan du helt naturligt være mindre oplagt til sex, men en orgasme kan faktisk ofte lette på menstruationssmerter, og der er også en del kvinder, der bliver mere seksuelt opstemte i denne periode. Brusebadet er en god løsning. Både fordi det rindende varme vand kan lindre eventuelle mavesmerter og fordi I slipper for at vaske lagener bagefter.

En anden idé er at gøre det i køkkenet, hvor det er let at gøre rent bagefter. Sæt dig på køkkenbordet og lad ham tage dig forfra med dine ben omkring hans liv til at holde dig fast. At gøre det et andet sted end i sengen kan også være et turn on i sig selv. I kan selvfølgelig også blive i den bløde seng - læg blot et håndklæde under jer.

 

Hvis du bare ikke kan få orgasme - sexstillinger

Der er nogle dage, hvor sex stopper ved "jeg-er-vist-lige-ved-at-være-der-men-så-alligevel-ikke". Og det er altså ikke sjovt! Når følsomheden forsvinder, kan tricket være at blive stimuleret på en helt ny måde. Skift for eksempel stilling - lad ham ligge på ryggen med benene strakt og samlet, sæt overskrævs på ham, så du har total kontrol. 

Sid med knæene på hver side af hans brystkasse og lad ham trænge ind i dig, læn dig forover og bevæg dine hofter, så klitoris roterer i små cirkler mod hans skamben. Virker det stadig ikke - så kan det være, at hans tunge gør …

 

Sexstillingen til når du ikke føler dig tiltrækkende

De dage, hvor du helst vil gemme dig under dynen, hvis kæresten kommer i nærheden af dine blødere dele, er der et alternativ til at beholde trøjen på og slukke lyset. Sexstillinger, hvor din partner tager dig bagfra er ofte ret flatterende for kroppen, hvis du f.eks. gerne vil skjule din mave. Derudover får positionen taljen til at se smallere ud.

Et andet trick er at sørge for belysning nedefra. Enten kan du stille natlampen på gulvet eller gå efter den mere romantiske version med stearinlys. Begge dele giver et rigtig rart lys - især stearinlyset, der yderligere vil give hele seancen et gyldent skær. Hvis du har en dag, hvor du slet ikke kan slappe af og nyde sex med kærestens øjne på dig, kan du simpelthen give ham bind for øjnene og overtage styringen. Det vil helt sikkert pirre og sætte ham i den rette stemning.

 

Sexstillinger, der fungerer hvis i har fået for meget at drikke

I er på vej hjem fra fest eller byen og har begge to meget lyst, men er ikke helt sikre på, at fysikken holder til det efter de mange genstande, og det ender sikkert ofte med, at I falder i søvn efter et kikset forsøg på hed, uhæmmet sex. Lad være med at forvente for meget i denne situation. 

Det er de færreste, der kan opretholde en gedigen erektion i flere timer, når man er halv eller helfuld. Kast jer i stedet over hinanden lige, når I kommer indenfor. Lad være med at tage tøjet af, men åben hans bukser og træk dine trusser til side og lad ham tage dig op af væggen i entreen. Hvis det ikke helt fungerer med at få penis til at makke ret, så lad ham i stedet bruge sine hænder og sin tunge.

Få award-vindende par-vibrator til spotpris lige her!