Sexmyter: Har farvede mænd en større penis og tænder alle mænd på analsex?
Kærlighed og sex

Sexmyter - vi sætter 4 klassiske myter om sex på gyngende grund

25. juni 2012
af ELISA LYKKE –
Foto: Getty Images, Colourbox, All Over og PR
Sexmyter: Har farvede mænd en større penis og tænder alle mænd på analsex?

4 klassiske sexmyter

Læs også: 7 sexmyter du skal kende

Når snakken handler om sex er der automatisk en lang række myter som gør sig gældende ikke bare i vennekredse eller lokalt, men på verdensplan. Er det f.eks. rigtigt at farvede mænd har en større penis, og tænder alle mand på analsex?

Læs med herunder når vi har stillet skarpt lys på fire klassiske sex myter og har bedt en sexolog, homoseksuel mand, to gifte kvinder og en heterosexuel mand om at fortælle deres personlige erfaringer med sex myterne.

Sex myte #1 - Farvede mænd har en større penis

Josefine Eiby, sexolog : Falsk
"Det er rigtig, rigtig svært at sige noget om! Det eneste, jeg kan referere til, er en undersøgelse på internettet, som viser, at mænd med afrikansk baggrund ikke har de største peniser. De fleste oplever en generel kropsmæssig sammenhæng. Altså, at der er orden i proportionerne, men som med alt andet er der undtagelser."

Christina, 37 år, teknisk assistent fra Lyngby, gift og har to børn : Falsk
"Har ikke set en "live", men tror det ikke ud fra dem, jeg har set i pornofilm."

Liselotte, 37 år, PR-medarbejder fra Vesterbro, gift og har et barn : Falsk
"Det siger rygterne jo ... Men den hopper jeg ikke på! Jeg har dog aldrig set en "live" - kun i bladene."

Rasmus, 35 år, spa-indehaver, single og homoseksuel : Falsk
"Hvis det var sandt, ville jeg da ikke have været så skuffet, da jeg endelig fik bukserne af en mørk mand. Nej, den største, jeg har været sammen med, sad på en dejlig, lyshåret fynbo."

Jonny, 40 år, sælger, gift og har to børn : Falsk
Det er en underlig myte. Jeg tror ikke på den, men som med andre mænd er der sikkert nogle, der har en stor penis."

Konklusion
Ifølge den undersøgelse Josefine Eiby henviser til på nettet, er det faktisk kaukasiske (hvide) mænd, der har de største peniser - i gennemsnit 16,5 cm. De sorte mænd i undersøgelsen havde i gennemsnit en penis på 15,5 cm, latino-mændene en på 15 cm og de asiatiske mænd en på 14 cm.

Læs artiklen : Det mener han i virkeligheden om dig i sengen

Sex myte #2 - Alle mænd tænder på analsex

Josefine Eiby, sexolog : Falsk
"Mange gør, men ikke alle. Det er stramt, det er frækt, lidt forbudt, og det er også en dyrisk kraft, der får lov at komme ud. Han er desuden dominerende, hvilket styrker hans maskulinitet og selvværd."

Christina, 37 år, teknisk assistent fra Lyngby, gift og har to børn : Sandt
"Det tror jeg bestemt. Alle de mænd, jeg har haft, har i hvert fald tændt på det!"

Rasmus, 35 år, spa-indehaver, single og homoseksuel : Sandt
"Som aktiv eller passiv. Ja, alle dem, jeg kender, gør i hvert fald."

Liselotte, 37 år, PR-medarbejder fra Vesterbro, gift og har et barn : Falsk
"Jeg tror ikke, man kan sige, at ALLE mænd tænder på analsex, men MANGE gør. Der er et eller andet med "hanhunde" og andre numser end deres egen ..."

Jonny, 40 år, sælger, gift og har to børn : Falsk
"Ikke alle, men mange gør helt sikkert - og garanteret mere end kvinder. Jeg gør i hvert fald selv, fordi det er lidt forbudt og dermed frækt."

Konklusion
Ligesom med alt andet kan man ikke skære alle over én kam. Det lader dog til, at rigtig mange mænd finder analsex frækt. Om du gør det samme er naturligvis din helt egen beslutning.

Læs artiklen : Sex stillinger i sengen

Sex myte #3 - Italienere elsker som kaniner

Josefine Eiby, sexolog : Falsk
"Det er en myte, som selvfølgelig passer på nogle, men ikke alle. Nogle danske mænd elsker også som kaniner. Jeg tror, myten er opstået, fordi de danske kvinder elsker som kaniner, når de er sydpå. Nede i varmen er der spændende mænd og ingen kedelig hverdag. Kvinderne har ferie, er frie, har mindre tøj på og kan mærke sig selv mere, fordi de er koblet af. De er altså mere indstillet på at have sex, at lukke op og være uhæmmede. Derfor virker kontakten til mændene helt anderledes."

Christina, 37 år, teknisk assistent fra Lyngby, gift og har to børn : Falsk
"Jeg var sammen med en italiener engang, som bestemt ikke var en hurtig kanin. Danske mænd kan lige så godt være kaniner som mænd fra andre lande."

Rasmus, 35 år, spa-indehaver, single og homoseksuel : Falsk
"Nix - ikke italienerne. Men det gør spanierne derimod!"

Liselotte, 37 år, PR-medarbejder fra Vesterbro, gift og har et barn : Falsk
"Kaniner gør det hurtigt, koldt og kynisk, og så vil de hele tiden. Det har jeg i hvert fald hørt fra en kanin, jeg kender. Italienere er følsomme, romantiske, opmærksomme, og så vil de hele tiden. Det ved jeg af erfaring."

Jonny, 40 år, sælger, gift og har to børn : Falsk
"Hurtigt og kort som en kanin, hvor fedt er det? Men jeg tror ikke på, at italienere er hurtigere end andre mænd."

Konklusion
Ifølge kondomfirmaet Durex' globale sexundersøgelse (fra 2005) er det faktisk grækerne, der topper hitlisten, når det gælder om at have mest sex (hvilket faktisk kan understøtte Josefine Eibys teori, Grækenland er jo et yndet feriemål ...). 138 gange om året bliver det til for de aktive grækere. Italienerne ligger helt nede på en 20. plads med 106 gange om året, mens Danmark er nr. 28 med bare 98 gange om året. På verdensplan er gennemsnittet for sex 103 gange om året.

Sex myte #4 - Store hænder betyder stor penis

Josefine Eiby, sexolog : Sandt
"Ja, det er generelt meget god sammenhæng i kroppen, men bare se på bryster: Det gælder ikke altid! Hvis man kun kigger på hænderne, holder teorien ikke, men kroppen som helhed kan give et fingerpeg."

Christina, 37 år, teknisk assistent fra Lyngby, gift og har to børn : Sandt
"Ja, den har altså passet i mit liv og på dem, jeg har hørt om fra veninderne."

Rasmus, 35 år, spa-indehaver, single og homoseksuel : Falsk
"Den mand, som har haft den største, var 1,75 cm høj og havde ikke specielt store fødder eller hænder, så det må vist være en myte."

Liselotte, 37 år, PR-medarbejder fra Vesterbro, gift og har et barn : Sandt
"Det, håber jeg, er sandt. Alt andet vil sgu se underligt ud."

Jonny, 40 år, sælger, gift og har to børn : Falsk
" Den tror jeg ikke på. Hvad skal man så sige om kvinder? Stor røv stor ..? Nej, jeg tror, det er tilfældigt, hvordan man bliver udstyret forneden."

Konklusion
Kroppens proportioner hænger heldigvis sammen, og derfor kan der også være en sammenhæng mellem størrelsen på hænder, fødder og penis. Du skal dog ikke nødvendigvis hoppe med Klovnen Kalle i kanen af den grund - der er nemlig ingen garanti for, at det passer i alle tilfælde!

Læs også : Sådan tænker din mand om dig

Læs også