Sex og erotik

Giv hende sexlegetøj i valentinesgave

Valentinsdag lurer lige om hjørnet, og i Danmark er det meget forskelligt, hvordan vi fejre højtiden. Står det til sexolog Sara Skarup er det vigtigt for forholdet, at vi tænker ud over rammerne, hvis vi giver Valentinsgave.

Valentinsdag lurer lige om hjørnet, og selv om den omtalte dag ikke har opnået samme højder som i USA, har danskerne alligevel taget højtiden til sig. Hvordan vi fejrer dagen er meget forskelligt, men fordi Valentinsdag endnu ikke er blevet en ældgammel tradition, er det her vi har mulighed for at gøre noget anderledes og være opfindsomme. Står det til sexolog Sara Skarup er det vigtigt for forholdet, at vi tænker ud over rammerne, hvis vi giver Valentinsgave.

> Få opskriften på den perfekte date her

- Der bliver givet mange kasser chokolade og rigtig meget fint undertøj til Valentinsdag. Det er fint nok, men måske ikke så opfindsomt. Når en mand giver en gave til en kvinde, er det altid godt at han både kan være original og overraske. På den måde kan hun mærke, at der ligger omtanke bag gaven og at han er i stand til at tænke ud over rammerne. En mand, det giver sin kæreste en kvalitetsdildo eller et andet omhyggeligt udvalgt stykke erotisk legetøj fortæller samtidig, at han hviler i sin egen maskulinitet og er klar på eventyr med hende, siger Sara Skaarup.

Helle Hartz, der er redaktionschef for Tidens Kvinder er enig. Sexlegetøj kan være en spændende og anderledes gave, som i øvrigt ikke skal ses som en konkurrent til manden.

- Det skal understreges, at sexlegetøj ikke er en rival i forhold til en mand, for det kan aldrig erstatte intimiteten og den levende sex, som en partner kan give én. Men det kan være et spændende supplement, mener Helle Hartz.

> Galleri: Se de frækkeste og bedste sexstillinger her
 

 

Legetøj - for forholdets skyld.

Mange par kommer efter et par år hurtigt til at sidde fast i missionæren. Det er trygt og dejligt, men i sidste ende kan det gå hen og blive kedeligt. Og netop derfor kan det være en god idé at investere i lidt rekvisitter til sexlegene.

- Som etableret par glemmer vi tit at lege i sengen. Det kan hurtigt blive forudsigeligt, og det kan være kedeligt. En ny tilgang, hvad end det er et erotisk spil, legesager eller andre sjove påfund, kan hjælpe et par til at tænke i nye baner, så de også får det gode grin med i sengen, siger Sara Skaarup.

 

Til ham og hende

Selv om det meste sexlegetøj er skabt til kvinder, kan sexlegetøj alligevel være et spændende krydderi for begge parter. Netop fordi det giver mulighed for at eksperimentere. Men der findes også sexlegetøj, hvor begge parter tilfredsstilles samtidigt.

- Der er kommet langt flere sager, der ikke kun er til kvinden, men som kan bruges af begge. F.eks. We Vibe fra den svenske legetøjsproducent LELO eller diverse pikringe med indbyggede vibratorer. Med denne type legetøj behøver han ikke kun at se på, siger Helle Hartz.

 

 

Læs mere om: