Kærlighed og sex

Kan du heller ikke blive våd?

10. november 2017
af Sara Skaarup
Foto: Panthermedia
Sex kan være en smertefuld oplevelse, hvis man ikke kan blive våd. Sexolog Sara Skaarup giver dig her tips til, hvordan du kommer tørheden til livs.

Det er helt normalt ikke at kunne blive våd

Tørre slimhinder, er det ikke noget, der hører tiden efter overgangsalderen til? Nej, man kan godt føle sig tændt uden at være våd, f.eks. efter en fødsel, hvor kroppens hormoner er meget omskiftelige, eller i forbindelse med forskellige former for medicin og penicillin. Østrogenmangel giver tørre slimhinder ... omvendt tror nogle kvinder, at de lider at tørre slimhinder, men reelt er udfordringen en helt anden: De har simpelthen ikke lyst til partneren eller til sex i det hele taget.

Og mange kvinder har reelt samleje, før kroppen er klar. Når man ikke er varmet ordentligt op, vil skeden føles tør, og det gør penetration til en træls oplevelse, som kroppen husker. Sådanne oplevelser giver mindre sexlyst og ingen vådhed næste gang heller.

LÆS OGSÅ: Problemer med at blive våd? Overgangsalderen kan være grunden.

Tag dig god tid

Undgå at presse dig selv. God tid og øget aktivitet – gerne helt uden samleje – kan være en vej hen til at få gang i den naturlige smørelse igen. Use it or loose it: Jo mere aktiv du er, jo nemmere bliver du generelt våd. Så hvis du synes, det kniber med smørelsen, er det en god idé at gå i gang med at træne, fordi det øger blodgennemstrømningen i underlivet og skeden, og den naturlige produktion af smørelse. Særligt at bruge en vibrator under sex – om det er alene eller med en partner – kan hjælpe.

En silikonebaseret glidecreme kan også blive din bedste ven, creme på vandbasis tørrer hurtigt ud. Endelig er det en god idé at styrke blodcirkulationen i området med daglige knibeøvelser. Jo mere liv der er i underlivet, jo nemmere vil det være at få de tilbageholdende væsker til at flyde igen.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også