Kvinders største fortrydelse når det kommer til sex er, at de valgte den forkerte person til at tage deres møgdom.
Kærlighed og sex

Sex: Det fortryder kvinder mest

4. december 2013
af Lisbeth Madsen, NewsDesk
Sex er - måske især for kvinder - ofte en følelsesladet affære. Og derfor er det også naturligt, at følelsen af fortrydelse kan dukke op, når man taler om sine seksuelle udskejelser

Hvilke udskejelser fortryder vi mest, når det kommer til sex

Det oplagte er måske at tro, at det, kvinder fortryder mest, er, hvis de har haft sex med en mand, de egentlig ikke brød sig om, eller som behandlede dem dårligt. Men ifølge en ny undersøgelse, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Archives of Sexual Behavior, så er det en helt bestemt begivenhed, som kan give ærgrelser hos kvinder. VALGTE DEN FORKERTE MAND TIL FØRSTE GANG Undersøgelsen, der er blevet udført af forskere ved University of Texas i Austin, viste, at det, kvinder fortryder mest i forhold til sex, er hvis de mener, at de mistede deres mødom til den forkerte mand. Det skriver Womenshealthmag.com. Forskerholdet havde til hensigt at kigge på forskelle mellem mænds og kvinders fortrydelse på det seksuelle plan, og ikke overraskende så var mænds ærgrelser rettet mod noget helt andet end deres mødom. LÆS OGSÅ: Sex én gang om ugen gør os lykkeligst LÆS OGSÅ: Drop den pæne pige og få et bedre sexliv MÆND VIL HAVE MERE SEX Mændene i undersøgelsen svarede, at de primært var ærgerlige over, de kvinder som de aldrig nåede at komme i seng med, fordi de ikke havde turdet tage skridtet og inviteret til det. I det hele taget var tanken om, at de måske kunne have haft flere seksuelle forhold den største fortrydelse for mænd. Kvinders generelle fortrydelse gik derimod meget på at have sagt ja til sex, hvor de egentlig ikke havde lysten til det. LÆS OGSÅ: Trine Pallesen: Har gået i årevis uden sex Her er de tre ting, kvinder oftest fortryder: • Mistet mødommen til den forkerte person (24 procent) • At have været utro (23 procent) • At være gået for hurtigt frem seksuelt (20 procent) Her er de tre ting, mænd oftest fortryder: • For generte til at tage skridtet til sex (27 procent) • At de ikke havde været mere seksuelt eventyrlystne som unge (23 procent) • At de ikke var mere eventyrlystne som singler (19 procent)

Læs også