https://imgix.femina.dk/media/article/1543_gift_ved_foerste_blik.jpg
Kærlighed og sex

Sådan mødte vi kærligheden - 5 romantiske historier fra redaktionen

20. oktober 2015
Af Redaktionen 10/20/2015 - 14:10
Alle elsker en god kærlighedshistorie, og her på redaktionen elsker vi især historien om det første møde. Hvor og hvordan det bare sagde BANG! Her får du fem søde historier om det første møde, der blev til mange flere ...

ONE NIGHT IN BANGKOK

År 2000. Jeg var 20 år og på tur med rygsækken rundt i Sydøstasien, og så lige der midt i Bangkok sagde det bang, og jeg var forelsket - til min mors store rædsel. Hun så allerede for sig, hvordan jeg ville immigrere til Fjernøsten og få børnebørn, hun aldrig ville se. Heldigvis kunne jeg hurtigt berolige hende – han er bare fra Lemvig.

Efter kun to dage sammen i Bangkok rejste vi dog hver vores vej videre på vores respektive rygsæksture, men jeg kan afsløre så meget, at derefter var jeg ret afhængig af internetcafeer (det var før tiden med smartphones og hvad har vi), og efter et par måneder med kun mailkontakt, fik vi planlagt det så snildt, at vi kunne rejse rundt sammen den sidste del af vores tur. Derefter hed den langdistance København-Lemvig og så København–Odense, men nu deler vi heldigvis både adresse og to skønne piger.
Signe Munk Lund, boligredaktør

Tre små spørgsmål kan give dig et pejlemærke for, om du er sammen med den rigtige mand

KVINDE MØDER SIT LIVS KÆRLIGHED PÅ BØSSEBAR!

Jeg mødte min kære på det mest usandsynlige sted, Amigo-bøssebaren på Fredriksberg (og nej: Han er ikke bøsse!). Klokken 04.00 om natten sang han det mest falske Christina Aguilera, jeg nogensinde har hørt, og charmede mig nærmest ihjel – og jeg, som havde svoret ALDRIG at ville møde en mand med kærestepotentiale i byen! Selv om jeg skrev min mailadresse ned på en kvittering til ham, havde jeg det fint nok med aldrig at skulle høre fra manden igen – han boede i København, og jeg i Oslo. Alligevel, efter en lille uge, modtog jeg en mail, hvor han spurgte, om jeg ville gå ud og spise middag med ham – i Oslo! Men selv om aftenen var særdeles vellykket, måtte jeg alligevel fortælle ham, at det aldrig kunne blive os, fordi 1) vi boede i to forskellige lande, 2) han var alt for ung (fire år yngre end mig), 3) jeg mistænkte ham for at være bange for at binde sig. Det er nu ti år siden, og jeg er flyttet til København, og vi har fået to skønne drenge.

Sunniva Grimstad, grafisk designer

HAN KAMPSVEDTE PÅ EN HELT FANTASTISK MÅDE

Jeg mødte min søde mand på en bar på Vesterbro, en aften jeg var i byen med en veninde og ABSOLUT ikke gad have noget med det andet (umulige) køn at gøre. Vi sad så dér i halvafslappet tøj og hyggede over en cocktail, og pludselig mærkede jeg, at der var nogen, som hev mig i hestehalen på bedste dreng-på-fire-år-facon! Da jeg så vendte mig om imod gerningsmanden, klar til at fyre en arrig kommentar af, fik jeg øje på hans vildt søde ven – min Christian.

Gerningsmanden forsvandt ud i byen mod andre jagtmarker, og Christian og jeg snakkede hele natten. Jeg syntes bare, han var fantastisk, fordi han virkede så passioneret, når han fortalte om sit arbejde og sine interesser. Jeg kan huske, han kampsvedte – han var nervøs (har han senere fortalt mig), fordi han syntes, jeg var så sød ... Han insisterede på at følge mig hjem, og da vi skiltes, og jeg li-i-ige skulle vende mig om for at se, om han kiggede, vendte han sig også! Da han gik igen, var han ved at banke durk ind i en lygtepæl – det var da lidt kært!

11 år og en datter senere er vi stadig sammen, og han er stadig lige dejlig ... men sveder heldigvis ikke længere som en hest, hver gang han ser mig:)

Henriette Tierp, art director

DÅRLIGE VITTIGHEDER OG BRUNE ØJNE

Jeg mødte min mand en sankthansaften ved en bålfest. Han fortalte dårlige vittigheder og så vildt sød ud med store, brune, venlige øjne og mørke krøller. Jeg kunne ikke slå ham ud af hovedet, og efter to måneder mødtes vi heldigvis igen tilfældigt. Han inviterede mig ud, og siden han samme aften kyssede mig første gang (det kys fik mig til for første og eneste gang at løbe hele vejen op til 5. sal :-) har vi været sammen – nu i 22 år.

Selv om vi ligesom alle andre har haft vores op- og nedture, er det opturene, der har været flest af. Kriserne har gjort vores forhold stærkere, selvom jeg ind i mellem tænker ”##%0!!”, og jeg kan stadig få kriller i maven ved tanken om vores første møde(r).

Dorthe Kandi, redaktionschef

Parterapeuten: Kærlighed er 80 procent vilje

MIN BEDSTE VENS STOREBROR

Ved vores første møde har jeg vel været, tjaeh, en… 5-6 år? Okay, lyder mærkeligt, men sagen var, at jeg (i klassisk teenage-roman-stil) – stak af med min barndomsvens storebror. I mange år var han ikke mere end det – ja, faktisk kunne jeg ikke helt skelne min vens to storebrødre fra hinanden (sorry, skat!). Men så en dag - jeg var blevet voksen, han var blevet single - mødte jeg ham igen hver mandag til ”Robinson”-aften hjemme hos lillebror, og pludselig var han meget mere end bare ”en af storebrødrene”. Det er nu 15 år, 2 børn og mange skønne oplevelser siden – og sikke en fordel at have totalt styr på svigerfamilien, INDEN man erhverver sig kæresten, det kan anbefales!

Emilie Dahm Reimar, digital redaktør

Læs også