manglende sexlyst
Kærlighed og sex

Manglende sexlyst: Sådan tackler I det som par

18. februar 2016
af Christina Fabrin Larsen
foto: Panthermedia
Det kan være svært at tage hul på snakken, hvis du eller din partner lider af manglende sexlyst. Læs, hvordan sexolog Vivi Hollænder anbefaler, man griber det an

Hvis årsagen til manglende sexlyst er partneren:

– Det kan være rigtig svært, hvis partneren er årsagen, og manden frygter hendes reaktion. Men samtalen skal tages. Prøv at undgå kritik – fortæl i stedet om jeres egne følelser og behov. Husk, at vi er utrolig sårbare, når vi snakker om vores sexliv, siger Vivi Hollænder.

”Sex er blevet en belastning i forholdet”, siger en sognepræst

Hvis årsagen til den manglende sexlyst er mental:

– Hvis det skyldes voldsom stress eller nogle uhensigtsmæssige psykiske mønstre, som ikke umiddelbart kan ændres, f.eks. fra tidligere forhold, så vil det være en idé at få hjælp udefra til at komme videre.

Det værste, man kan gøre:

Reagér aldrig med vrede og spydigheder. Og ignorér aldrig din manglende lyst, hvis den er længerevarende.

– For kvinden vil så gå rundt med konstant savn og længsel og med tiden miste troen på sig selv. Det undergraver selvværd og samhørighed og vil lægge sig som en skygge over parforhold og tilværelsen. Og manden vil føle sig utilstrækkelig. Det holder ikke, så søg hjælp.

Vivi Hollænder er sexolog og parterapeut og rådgiver dagligt singler og par. Læs mere på bedresexliv.dk

Især fire faktorer kan afgøre, om et parforhold vil holde.

Læs også