https://imgix.femina.dk/media/article/1504_haevnporno_art.jpg
Kærlighed og sex

Kan du også blive offer for HÆVNPORNO?

26. januar 2015
af Isabella Hindkjær
foto: Camilla Stephan
2014 blev året, hvor hele verden lærte et nyt ord: Hævnporno. Flere og flere helt almindelige kvinder får deres liv vendt på hovedet, når billeder, der kun var tiltænkt ekskæresten, havner på hjemmesider – ofte sammen med deres personoplysninger. FEMINA fortæller historien om vores tids største digitale trussel mod kvinders privatliv på nettet.

En morgen for tre år siden prøver Emma at logge på sin mail og Facebook, men hun kan ikke komme på. Hun glemmer ofte sine koder og tænker ikke nærmere over det. Da hun prøver igen, og det lykkes, bliver hun mødt af hundredvis af beskeder og mails med billeder af hende selv. Uden tøj på. Emma Holten er en af stadig flere kvinder, der bliver udsat for hævnporno. Her fortæller hun sin historie.

Af Emma Holten

Mig nøgen i min ekskærestes værelse. 17 år gammel, let bøjet, i mørkt lys, en smule akavet, meget tydeligt et mere eller mindre harmløst forsøg på at være sexet. Billeder af mig, to år efter, 19 år gammel i mit værelse i Uppsala. Lidt ældre, lidt mere selvsikker, men ikke særlig meget. Det var tydeligt, hvad der var sket. Billederne lå på nettet. Jeg var nu en blandt hundredtusindvis af kvinder, der var blevet en del af pornoindustrien mod min vilje. Jeg har aldrig skammet mig over min krop og min seksualitet, men det var ydmygende.

Som månederne gik, blev beskederne ved med at tikke ind. Jeg lå på sider, der var tiltænkt piger, der havde oplevet det samme som mig. Piger, der ikke havde lyst til at blive begloet. Piger, der aldrig havde ønsket opmærksomhed fra mere end én anden. Mænd elsker nøgne damer, tænkte jeg, det vidste jeg da godt ... Men spørgsmålene i de beskeder, jeg modtog, gjorde det klart, at jeg ikke bare var interessant, fordi jeg var nøgen.

Do your parents know that ur a slut?

Did u get fired?

What’s the story behind this? Who did this to you?

Haha, du er på [site tiltænkt hævnpornoofre]!!! Vidste du det???

Send me more nudes or I’ll send the ones I have to your boss.

Beskeder som disse kom fra mænd over hele verden i alle aldersgrupper. Familiefædre, teenagedrenge, universitetsstuderende. Det eneste, de havde til fælles, var, at de alle sammen var mænd.

Mere forbudt, mere erotisk

De vidste godt, at jeg ikke selv ville være der. De vidste godt, at det var mod min vilje. Det var som en løkke om halsen, da det gik op for mig, at de syntes, det var sexet, at jeg var ydmyget. De nød, at jeg led. Fraværet af samtykke var erotisk. Det her handlede ikke om, at jeg var nøgen. Det her handlede om, at jeg var nøgen mod min vilje.

Det, jeg har været ude for, er konkrete manifestationer af en større tanke omkring den kvindelige krop. Feminister anklages ofte for vores kritik af mænd, der råber seksuelle komplimenter til kvinder på gaden. At vi ikke kan klare det. Vi kan sagtens klare det; kritikken ligger i langt højere grad i, hvad det siger om den kvindelige krops status i det offentlige rum. Den er en ting, der bliver kigget på og seksualiseret, også selv om hun arbejder/køber ind/henter børn i børnehaven/venter på bussen. Hun bliver gjort opmærksom på, at lige meget hvad hun gør, går der en person forbi, der tænker på at have sex med hende. Og det er åbenbart meget vigtigt, at hun får det at vide. Det er en måde at tvinge en kvinde ud i en situation på, der pludselig skal handle om sex.

LÆS OGSÅ: Er vi selv ude om hævnporno?

Dette er et udslag af, hvad man kan kalde seksualisering af fraværet af samtykke. Det er idéen om, at det gør situationen mere spændende, mere forbudt og dermed mere erotisk. Man objektificerer kvinden, for at man kan berettige situationen over for sig selv.

Det farlige ved objektificering er, at hvis man udsættes for det længe nok, så tror man til sidst selv på det. Hvis man nok gange får at vide, at man ikke fortjener at blive behandlet som et helt menneske, at man ikke har nogen værdi, ligger man i sin seng om aftenen og glemmer, at det ikke er sådan. Det har været en meget stor opgave for mig at mønstre nogen form for selvværd og selvrespekt efter at være blevet fortalt, at jeg ikke er det værd, i hver dag i mere end tre år.

En ny historie om min krop

Jeg tænkte meget over, hvordan jeg skulle lære ikke at hade min egen krop. Jeg har nemlig givet den al skylden for, at jeg blev udsat for det, jeg gjorde. Man er hele tiden fanget mellem at ville gemme sig og aldrig vise sig igen, samtidig med at man ikke har lyst til at skamme sig resten af sit liv. Efter at have tænkt over det i lang, lang tid, bestemte jeg mig for, at det måtte være muligt at genskrive historien om min krop. Jeg bestemte mig for, at der måtte ske en slags gen-humaniseringsproces.

Jeg snakkede med en fotograf. Hun fortalte, at det ofte er et problem at tage billeder af afklædte kvinder, uden at det kommer til at handle om det mandlige blik og om sex. Vi ville se, om det var muligt for os at tage billeder af mig uden tøj på, hvor det meget tydeligt fremgik, at jeg altså var et menneske, der fortjener respekt. Så vi forsøgte os. Billederne handler ikke kun om, at jeg skal få det bedre, men også om at problematisere og eksperimentere med, hvilken rolle vi ofte ser nøgne kvindelige kroppe i. Vi ser os sjældent smile, være i kontrol, leve en hverdag. Vi kigger aldrig ud, vi bliver altid kigget på.

Billederne blev et forsøg på at gøre min krop til et kvindeligt subjekt i stedet for et objekt. Jeg skammer mig ikke over min krop, men det er min krop. Samtykke er det vigtigste her, ligesom sex og voldtægt på ingen måde har noget med hinanden at gøre, er billeder, der frivilligt er delt, en fuldstændig anden ting end de billeder, der er delt ufrivilligt.

Billedserien ”En ny historie om min krop” med Emma Holten er taget af fotograf Cecilie Bødker til webmagasinet Friktion og kan ses på friktionmagasin.dk

Artiklen er en redigeret version af Emma Holtens indlæg, der blev bragt første gang på Friktion, der er et feministisk webmagasin med fokus på køn, krop og kultur.

Emma Holten

•23 år

• Læser litteraturvidenskab og kønsforskning på Københavns Universitet.

• Er redaktør og medstifter af webmagasinet Friktion.

• Bor på Vesterbro

Læs også