Kærlighed og parforhold

Hov, det er jo Valentinsdag i morgen

Går du heller ikke voldsomt op i, at det er Valentinsdag i morgen, men kunne du omvendt godt tænke dig at benytte anledningen til lidt ekstra hygge med kæresten, så har Victor Harris fra sitet gave-til-ham.dk et par idéer til dig …

Den 14. februar er det Valentinsdag. I USA bliver der gjort et stort nummer ud af det, mens det ikke har slået igennem herhjemme på helt det samme niveau. Hvad enten du fejrer dagen eller ej, så er det jo under alle omstændigheder en god undskyldning til, at gøre lidt ekstra ud af romantikken og kærligheden.

- Hvis I normalt har en travlt hverdag, så vil jeg helt klart anbefale, at I bruger dagen på at være sammen med hinanden, lyder det fra Victor Harris, som står bag websitet Gave-til-ham.dk, og fortsætter:
- Mange kunne nok finde på at gå ud og spise. Det gjorde min kæreste og jeg også sidste år, men at sidde på en restaurant med 50 andre kærestepar var bare ikke rigtigt os. Så i år vil vi i stedet blive hjemme og gøre nogle ting sammen, som vi normalt ikke gør. Noget så simpelt som at slukke for telefonen eller computeren gør nemlig en forskel, og dér kan alle jo være med.

- Hvis det normalt er den ene af jer, der laver aftensmaden, så kunne I måske være sammen om det lige denne aften. Hvis I plejer at se fjernsyn, så sluk for det. Hvis I plejer at se X Factor sammen med ungerne, så få dem passet og se det, mens I ligger i ske i sofaen, foreslår Victor Harris videre og slutter af:
- At markere Valentinsdag behøver jo ikke handle om at give hinanden dyre blomster og gaver. Det handler jo om romantikken, og den 14. februar er jo et glimrende mulighed for at huske på dette.



Hvor sundt er jeres parforhold? Test dig selv her


Læs mere om: