https://imgix.femina.dk/media/article/1428-disse-faktorer-afgoer-om-dit-parforhold-er-lykkeligt.jpg
Kærlighed og sex

Disse faktorer afgør, om dit parforhold er lykkeligt

11. juli 2014
af redaktionen
Foto: Pantherstock
Et velfungerende parforhold handler om mere end at have fundet den rette, siger en parterapeut

Først en dårlig nyhed: Der findes ikke en specifik opskrift på et godt, langt og lykkeligt parforhold. Den gode nyhed er dog, at der er flere faldgruber, man kan undgå, hvis man vil arbejde for at få et godt og langt forhold. Det siger parterapeut Camilla Kramvig til FEMINA.

- Der er tre overordnede problemer, som jeg ser igen og igen. For mange handler det om kommunikationen, at parret ikke har forventningsafstemt, hvem der gør hvad hvornår. Mange har svært ved at indgå kompromiser og sige: ”Okay, nu det dig, der realiserer dig selv, mens jeg tager slæbet, og så bytter vi på et tidspunkt …”. I den forbindelse er der også mange, der glemmer at have noget tid sammen alene, uden børnene, hvor man kan mærke hinanden. Det behøver ikke nødvendigvis at handle om sex, men om at følge sig som kærester.

LÆS OGSÅ: Kvinder forlader oftere parforholdet end mænd

Sætter baren for højt

Et andet problem er ifølge Camilla Kramvig, at mange har for høje forventninger til selve forholdet og hinanden som kærester.

- Man sætter baren for højt og kommer så til at føle sig utilstrækkelig, når man alligevel ikke får bagt boller, spillet fodbold med børnene eller dyrket sex tre gange om ugen.

Det tredje problem handler om jalousi:

- Det er altid farligt for relationen, når den ene eller begge parter har en følelse af, at man ikke kan stole på hinanden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du sige ja til sex, selvom du ikke har lyst

Tilgivelse er vigtigt

Huslige pligter, økonomi, prioriteringer og opdragelse er ifølge Camilla Kramvig de fire emner, vi typisk bliver uenige om i hverdagen. Hun tror på, at mange konflikter kunne undgås, hvis vi blev bedre til at lytte til hinanden.

- Hold et ugentligt møde, hvor I kan tale om, hvordan den kommende uge skal gå, hvor meget tid I skal bruge hver for sig, og hvor meget kærestetid, der er plads til. Evaluér, og find ud af, hvordan I begge synes det går lige nu. Lyt til hinanden, som du ville lytte til en god ven, du skulle give et råd.

Der er én ting, man aldrig må glemme i forhold til sin partner, mener Camilla Kramvig.

- At lytte, heller ikke når man er uenige. Mange tror, det at lytte er det samme som at acceptere, men når du først har lyttet, kan du jo så fortælle din version. Derfra kan I indgå et kompromis eller lave en aftale. Ofte skaber automatisk lytning lyst til at gøre noget for hinanden.

LÆS OGSÅ: Træn dig op til lynorgasmer!

Og sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at kunne tilgive.

- I kærlighed kommer man let til at såre hinanden. Kunsten er at kunne sige undskyld, tage imod en undskyldning og så komme videre sammen, siger Camilla Kramvig til FEMINA.

Læs også