https://imgix.femina.dk/media/article/1402-vaerste-komplimenter.jpg
Kærlighed og sex

De værste komplimenter til kvinder

10. januar 2014
af Lisbeth Madsen, Aller Media
Foto: Pantherstock
De mener det sikkert godt, men nogle gange kan mænds komplimenter minde mere om fornærmelser over for kvinder
Det kræver omtanke, hvis man skal komme med et godt og pænt kompliment, og nogle gange kan det godt virke som om, at især mænd er lidt for hurtige på aftrækkeren, så de i stedet ubevidst får såret kvinden. Elysha Krupp, der er redaktør på Askmen.com, kommer med nogle af de værste komplimenter, vi kvinder kan få, fordi komplimenterne kan tolkes både positivt og negativt. LÆS OGSÅ: Sådan får du succes med netdating Her er de fem værste komplimenter til kvinder 1) Du skulle smile mere, så ser du pæn ud Det føles lidt som at blive bedt om at stille sig op på baren at danse, når man som kvinde bliver bedt om at smile mere – ubehageligt og kommanderende. Og det er sikkert de færreste mænd, der har oplevet, at det rent faktisk lykkes dem at få os kvinder til at lyse op i et bredt smil, men alligevel synes det at være et af favoritkomplimenterne. Det, kvinder hører, er med al sandsynlighed ikke, at der ligger en ros i ordene, men snarere at det indikerer, at når vi ikke smiler, hvilket er det meste af tiden, så ser vi faktisk ikke særligt pæne ud. 2) Jeg kan bedst lide kvinder med lidt på sidebenene/Du ser sund ud Det er næsten lige meget, hvor godt en mand han mener det, når han siger det, for alle komplimenter der omhandler vores vægt og størrelse, vil konsekvent blive forstået negativt. Den slags komplimenter rammer som regel plet, når det kommer til vores usikkerhed, også selvom vi absolut ikke har noget at være kede af, når det kommer til vores figur. Den slags komplimenter bør forties og glemmes hurtigst muligt. LÆS OGSÅ: Her er de seks egenskaber, som vi elsker mest ved mænd 3) Du ligner en, der kan finde ud af at have det sjovt Når vi hører en mand sige sådan, så hører vi ham også sige, at han synes, at vi er frække, men ikke ligefrem kærestepotentiale. Snarere en han kan have det rigtigt sjovt og vildt med – en enkelt nat. Det er et kompliment, der let kan få kvinder til at føle sig billige og nemme, og som man blot kan bruge og smide ud bagefter. Hvis han siger sådan, må du tage det, for hvad det er, og så ellers bemærke, om der er andet i hans adfærd, der kan underbygge, at det faktisk er sådan, han har det med dig. 4) Du har en fantastisk personlighed Det er selvfølgelig rart at få at vide, at vi er skønne at være sammen med, men samtidig hører vi ham sige, at vores udseende ikke er noget at skrive hjem om. Og sådan vil det ofte være med komplimenter, der fokuserer på en udvalgt del af os. Om det så er ansigtet, personligheden, brysterne eller numsen. Det bedste mænd kan gøre er at være generelle i deres komplimenter, og imens skal vi kvinder blive bedre til ikke at overanalysere det, han siger. 5) Du ser så ung ud Der kommer måske en tid, hvor det er fantastisk at få at vide, at man ser ung ud. Men de fleste kvinder vil sandsynligvis tolke det, som om de ligner en skolepige, hvilket, de færreste synes, er ønskværdigt. Det er et kompliment, du må forsøge at ignorere uden at lade det gå dig på, og mænd skal generelt prøve at undgå komplimenter, der handler om kvindens alder.

Læs også