biodynamisk
Selvudvikling

Thilde Jo Maarbjerg: "Når du dyrker biodynamisk, inddrager du de universelle kræfter"

For nogle år siden var Thilde Jo Maarbjerg sammen med sin mand, kokken Thomas Rode Andersen, med til at introducere stenalderkost herhjemme. I dag dyrker hun grøntsager biodynamisk og kigger efter sol og måne, når hun gør det. For det er ikke kun mennesker, der bliver, hvad du putter i dem. Det gør grøntsager også.

Det begyndte med en interesse for det, hun fyldte i sig selv. I dag har hun taget skridtet videre og går også op i, hvad der er fyldt i den mad, hun spiser. Sommelier, foredragsholder og medforfatter til flere bøger om kost og træning Thilde Jo Maarbjerg har kastet sin kærlighed på biodynamisk dyrkning af grøntsager.

Interesse for biodynamisk mad

Thilde Jo Maarbjerg er vokset op på helt normal mad og et helt normalt forhold til det at bevæge sig. Men interessen for kost startede, da hun og hendes mand Thomas Rode begyndte at træne crossfit. Et par år senere tog de deres kost op til revision. De havde hørt, at nogle i USA havde vendt kostpyramiden på hovedet, og de begyndte at læse om palæo og low-carb, og de kunne mærke, at det gjorde en forskel for deres krop. De gik helhjertet ind i projektet med at lægge deres kost om, og skrev også flere bøger om emnet.

 

Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >

 

I dag spiser parret stadig sådan, og resultaterne er de samme. Og nu har Thilde også kastet sig over biodynamisk grøntsagsdyrkning. For selvom hun godt ved, mange vil mene, at en gulerod er en gulerod uanset dens ophav, er hun ikke enig.

– Hvad enten der er tale om en gulerod, en gris eller et menneske, så er det sådan, at det, man kommer i den, er det, man får, siger hun.

– Helt overordnet kan man sige, at biodynamisk jordbrug handler om at kommunikere med jordbakterierne og øge omsætningshastigheden i jorden. Og om at holde mikroorganismerne i skak, så der hele tiden er balance.

 

LÆS OGSÅ: Renée: Hvorfor biodynamisk mad? Jo, øh, ser du...

Hokus pokus og gulerødder

Derudover vil nogle også mene, at der er et element af hokuspokus, når det kommer til biodynamisk jordbrug.

– Når du dyrker biodynamisk, inddrager du de universelle kræfter, hvilket kan være svært at kapere i den vestlige verden, hvor vi er meget synsorienterede. Alt skal kunne måles og vejes: Hvis vi ikke kan se det, eksisterer det ikke. Vi kan acceptere, at månen trækker i vandet, og solen får planterne til at gro, men dér stopper den så også for mange. Men jeg har ingen problemer med at tro på, at planeterne spiller en større rolle end det, siger hun, som i sit drivhus har en biodynamisk kalender hængende, der fortæller, hvornår det er tid til at gøre hvad i køkkenhaven i forhold til planeternes stilling.

– I dag er det for eksempel et godt tidspunkt at arbejde med rodfrugter, siger hun med et smil, hvorefter hun hiver en lillebitte pose frem med mineralet kisel og fortæller, at den mængde er nok til hele køkkenhaven. Og at det, inden det skal i jorden, skal røres ud i et kar. Ifølge de biodynamiske retningslinjer skal der bruges en time på udrøringen, det skal være den samme person, der gør det, og han eller hun skal tænke positive tanker imens.

– Det gør jeg, og det har jeg slet ikke noget problem med. Men det kan godt være, jeg lige får en gin og tonic imens.

 

LÆS OGSÅ: 6 grøntsager, du aldrig bør skrælle

 

Hokuspokus eller ej. Resultatet er ikke udeblevet.

– Afgrøderne er outstanding. Og når Thomas’ kokkevenner, siger: ”Hold kæft en smag ..!”, har jeg det, ligesom når folk siger noget pænt om éns børn, siger Thilde og fortæller, at haven giver nok grøntsager til de fire mennesker (hende selv, Thomas, hendes mor og hendes mors mand) i fem måneder. Og det er vel at mærke mennesker, der spiser grøntsager til mere end ét måltid om dagen.

Men det er ikke det eneste, Thilde får ud af sin have.

– Den have spiller en kæmpe rolle i mit liv. Jeg har aldrig haft noget med så stor terapeutisk effekt. Måske på nær dengang jeg havde hest. Dér er et nærvær, og man kan være helt stille omkring arbejdet med den. Jeg går rundt og roder i jorden, plukker blomster, sætter i vase, fodrer høns … livet behøver ikke at være så kompliceret. Det giver mig en følelse af at skabe noget. Det er, som om jeg kan mærke, hvad jeg kommer fra. Og så er det også inspirerende at se en lille tjavset stikling stadig stå der efter en uges storm og regn.

 

 

Om Thilde Jo Maarbjerg

Uddannet sommelier; har skrevet en række bøger om kost og træning, bl.a. sammen med sin mand, Thomas Rode Andersen. Hun er 36 år.

 

 

Er du klar til at leve biodynamisk?

Det er filosoffen Rudolf Steiner, der står bag tanken om det biodynamiske jordbrug. Han mente bl.a., at kosmiske kræfter også påvirker planter, dyr og mennesker, og at man ved at samarbejde med de kræfter kan skabe et landbrug, der fungerer som en harmonisk levende organisme. Biodynamisk jordbrug har i videnskabelige forsøg vist forøget opbygning af organiske stoffer og biologisk diversitet i jorden. Der må ikke anvendes kunstgødning og sprøjtemidler i biodynamisk jordbrug. Derimod bruges der særlige præparater fremstillet på lægeplanter, kogødning og kisel, der enten sprøjtes ud i små mængder eller blandes i husdyrgødningen, før den komposteres. Biodynamiske produkter kan sælges med betegnelsen demeter, hvis gården er godkendt af Demeterforbundet, der kontrollerer, at produkterne er produceret efter reglerne.

Kilde: Erik Fog: ”Biodynamisk jordbrug” i Den Store Danske, Gyldendal