https://imgix.femina.dk/media/e86cd5f2b8474903a0731b22ad7051ae.jpg
Selvudvikling

Stå ved dine synder

7. september 2011
af Lene Rode •
Foto: Melissa Ørnstrup & Carsten Ingemann
Det kræver selvværd og overskud at stå ved sine laster. Det viser, at vi tør give os hen til nydelse og løssluppenhed, vurderer en psykolog.

Omkring 70 procent af alle kvinder spiser jævnligt "syndige" ting i smug og gemmer papiret nederst i skraldespanden. Det gør vi, fordi rigtige piger - eller kvinder - ikke slår sig løs. Det er ikke pænt eller lækkert at spise alle de ting, som vi ved er usunde. Og vi vil gerne se det at være sund og lækker som en del af vores identitet, siger psykolog Camilla Holst.

Føler synd og skam
Hun oplever, at vi har bundet en masse følelser og en masse skyld og skam op på det, vi putter i munden. Vi taler direkte om, at vi "synder", når vi spiser ting, som sundhedseksperterne har blacklistet.

- Det er ikke længere bare hyggeligt at spise lagkage. I stedet for at nyde kagen omtaler vi den som "kaloriebomben" - og taler måske endda om, hvordan vi nu må skynde os ud at forbrænde alle de ekstra kalorier. Vi serverer også sunde snacks for vores gæster, for det passer ind i det perfekte billede, vi gerne vil have af os selv. Men så er vi måske så trætte bagefter af at være perfekte værtinder, at vi kaster os over en plade Marabou eller en pose chips fra bagest i skabet, mener Camilla Holst.

Læs også 'Kom ud af din komfortzone'

Giv slip på perfektionismen
Og hun påpeger, at alle de politisk ukorrekte ting jo altså bliver købt - for ellers ville supermarkedernes hylder ikke bugne med dem, som de gør. Selvfølgelig skal vi ikke bare gå amok i slik og kager, men der er god fornuft i at tillade os selv at give os hen i at nyde de ting, vi virkelig godt kan lide, mener Camilla Holst.

Og hun påpeger, at alle de politisk ukorrekte ting jo altså bliver købt - for ellers ville supermarkedernes hylder ikke bugne med dem, som de gør. Selvfølgelig skal vi ikke bare gå amok i slik og kager, men der er god fornuft i at tillade os selv at give os hen i at nyde de ting, vi virkelig godt kan lide, mener Camilla Holst.

- Dem, der kan det, er typisk kvinder med højt selvværd. Kvinder, der har andre ting at spille på og generelt er tilfredse med deres præstationer på andre områder. De har erkendt, at nu bliver det ikke bedre, så de kan godt give lidt slip på perfektionismen, siger Camilla Holst og fortsætter:

Lær at tyde dine drømme

Dem, der har svært ved at stå ved deres laster, kan med fordel øve sig i det. I stedet for at høvle en hel plade Marabou i smug, er det bedre for både krop og sjæl at give sig selv lov til virkelig at nyde et stykke god chokolade. Bruge tid på det og smage det - og stå ved det. I virkeligheden handler det om frygten for ikke at slå til og for at være forkert. Så kunsten består i at kunne sige: Sådan er jeg, og det her fungerer for mig - ergo er det godt, siger Camilla Holst.

Derfor skjuler vi vores vrede

Læs også