mad
Selvudvikling

Sådan brander vi os selv med vores madbilleder

8. januar 2016
af Sanne Hukiær Christensen, redigeret til web af Charlotte Kobberøe Fink
foto: All Over
Vi interesserer os for mad og madlavning som aldrig før – men hvorfor er mad blevet så spændende? ”Vi bruger det blandt andet til at vise, hvem vi er,” siger ekspert.

1,2 millioner danskere sad klæbet til skærmen under finalen på ’Den Store Bagedyst’ i år. Der er sket et boom i salget af kogebøger de seneste år, og rundt om i landet popper populære mad-festivaler op. Men hvorfor er det lige netop mad, der fylder så meget i vores kultur i disse år?

- Hvis vi går tilbage til 1960’erne, var det sex, der fyldte enormt meget. Nu er det mad. Sex og mad har det tilfælles, at det handler om sanselighed og nydelse… Ud over det, tror jeg, maden har så stor appel, fordi den er forbundet med fællesskaber, forklarer Lotte Holm, som forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning på Københavns Universitet, i denne uge til FEMINA.

Mad som metafor for, hvem vi er

Cirka halvdelen af os elsker at lave mad, mens den anden halvdel ser det som en sur pligt. Det viste en nordisk undersøgelse for 15 år siden. Resultatet var stadig det samme, da undersøgelsen netop blev gentaget, fortæller Lotte Holm. Men når det er sagt, så afspejler den mad, vi laver, ofte, hvem vi er som personer. Eksempelvis er der noget enormt maskulint over rødt kød og grove grøntsager, mens skaldyr og salater symboliserer noget langt mere feminint.

Den tidligere Bagedyst-vinder Annemette Voss har mistet et venskab på bekostning af sin passion for kager

Derudover kan maden også afspejle klasseforskelle. Forskellen kommer til udtryk gennem skellet mellem frikadellen med brun sovs og de helt særlige svampe fra Torvehallerne (madmarked, red.) i indre København.

- Da jeg for nogle år siden undersøgte, hvad folk serverer for deres gæster, tegnede der sig forskellige billeder for arbejderklassen og de højtuddannede. I arbejderklassen handlede det om, at der skulle være mad nok, og at maden skulle passe til gæsterne. Så hvis man vidste, at svigerfar bare elskede frikadeller, så blev der serveret frikadeller. Det afgørende var nemlig at komme gæsterne i møde ved at byde dem indenfor i fællesskabet. I modsætning hertil viste de højtuddannede sig at være mere optagede af at servere mad, som handlede om dem selv. Hvis man for eksempel interesserede sig for moderne gastronomi, ville man servere noget nyt og overraskende. Her handlede det altså i højere grad om at komme sine gæster i møde ved at udfordre dem og pirre deres sanser. Og ikke mindst om at vise sin egen identitet frem.

- Man kan derfor med andre ord sige, at mad virker som en slags metafor for, hvem vi selv er, hvem de spisende er – og selvfølgelig hvad situationen er, siger Lotte Holm.

Nydelse er vigtig, siger sundhedseksperten Christian Bitz

Fakta om mad:

· I 89 procent af de danske husstande, hvor flere bor sammen, spiser man aftensmad med hinanden mindst fem dage om ugen.

· Også 10 procent af dem, der bor alene, spiser aftensmad sammen med andre mindst fem gange om ugen – det dækker muligvis over danskere i bofællesskaber, kollegier, kollektiver, plejehjem etc.

· 20 procent af alle danskere spiser foran en computer, et fjernsyn eller en tablet alle ugens dage. I gennemsnit spiser danskerne foran skærmen tre dage om ugen. Der er ikke overraskende en sammenhæng mellem det at bo alene og det at spise mange aftensmåltider foran skærmen.

Kilde: Data indsamlet i efteråret 2014 til madkulturen.dk

Læs også