sorgen
Selvudvikling

Renée: Vores forskellige verdener

6. september 2016
af Renée Toft Simonsen
Vi er på en uges solferie, flygtet fra regnfulde Danmark, vi drikker kaffe og friskpresset juice på en strand, mens vi slapper af med en god bog. Vi gør alt det, som er blevet almindeligt for hovedparten af befolkningerne i vestlige europæiske lande.
Jeg ligger på stranden i Malaga, vi er på en uges sommerferie, og da det har regnet derhjemme i snart to måneder i træk, føler jeg mig bare uendelig heldig. Vi er stået tidligt op og er gået direkte til vandet, solen skinner, vandet er middelhavsblåt og blinker inviterende til os. En tjener kommer forbi, og vi bestiller to kopper kaffe, to friskpressede appelsinjuice og to vand, det bliver ikke engang 10 euro. For os er 10 euro et greb i lommen og ikke noget, vi tænker over – det er 75 kroner og væsentlig billigere end derhjemme. Vi er fløjet herned på en billig billet, og alt er på udsalg, så jeg har endda købt et par nye sandaler. Ikke særlig bemærkelsesværdigt, et par sandaler til 150 kroner ville de fleste nok synes var et fund? I det hele taget er der ikke noget bemærkelsesværdigt ved det, vi foretager os. Vi er på en uges solferie, flygtet fra regnfulde Danmark, vi drikker kaffe og friskpresset juice på en strand, mens vi slapper af med en god bog. Vi gør alt det, som er blevet almindeligt for hovedparten af befolkningerne i vestlige europæiske lande. LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Slip fantasien løs KIGGER BEDENDE PÅ MIG Men så kommer der en af de mange kinesiske kvinder, der tjener til dagen og vejen ved at massere turister, forbi og spørger, om ikke jeg vil have en massage, hvilket jeg egentlig ikke har lyst til. Jeg har prøvet det før, de er lidt hårde i det, de kvinder. De har altid travlt, og ja, hvem ville ikke have det i 35 grader? Jeg kigger på hende, smiler og vinker afværgende med hånden. No gracias. Hun bliver stående, kigger bedende på mig, rækker et lille hjemmelavet skilt ned imod mig, hvor der er afbildet en krop med muskler og punkter, som for at vise mig, at hun ved, hvad hun har med at gøre. Hun er dygtig til sit arbejde. Så spørger hun mig, om jeg ikke nok vil have på fødderne, det koster kun 10 euro. Jeg kan mærke hendes insisterende blik og bliver lidt urolig, kommer til at tænke på den film af Alejandro Inárritu, ”Biutiful”, der handler om immigranter i Spanien, hvor bl.a. en hel flok kinesere, der sover låst inde i en kælder, ved et uheld bliver gasset ihjel. Jeg nikker, selvfølgelig vil jeg gerne have en massage, bare på fødderne. MÅSKE TRÆNGTE HUN MERE EN MIG Hun smiler, jeg tolker det som lettelse, og så lader jeg hende fortsætte om til ryggen og give mig hele turen, selv om jeg egentlig stadig ikke har lyst til det. Da hun er færdig, giver jeg hende 20 euro, som er prisen. Hun haster videre i varmen og finder en ny turist, mens jeg kigger efter hende og tænker på, hvor mærkelig vores verden er indrettet, at en kvinde fra Kina går rundt på en strand i Spanien og ender med at sidde i det varme sand og massere en dansk kvindes fødder. Selv om jeg godt ved, at verden er, som den er, så ved jeg dybt inde, at den burde være anderledes – og så ærgrer jeg mig over, at jeg ikke bare forærede hende de 10 euro og lod hende sidde på min liggestol i skyggen og puste ud, mens jeg tog en svømmetur? Måske skulle jeg bare have givet hende en massage, hun så ud til at trænge til det? Kærlig hilsen Renée Skriv til FEMINA, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renée mener”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

Læs også