Renée: Værn om dine veninder!

I denne uge har jeg fået et brev fra en kvinde, der føler sig tilsidesat. Hendes veninde vælger hende fra til fordel for kæresten, og det frustrerer hende naturligvis. Jeg svarer blandt andet, at hun skal være tålmodig, med tiden vil veninden vende tilbage. Bagefter er jeg bare kommet til at tænke på, at jo, det er et fint nok råd – tålmodighed og rummelighed er en fin ting over for en forelsket veninde – men samtidig så er det jo slet ikke i orden, at den veninde ikke kan finde ud af at prioritere det fællesskab, de to har sammen ... ”bare” fordi der lige kommer en mand forbi?

HVAD ER GODT FÆLLESSKAB?

Og så er jeg faldet over en artikel, der handler om, hvad godt fællesskab er for en størrelse. Ifølge den amerikanske filosof og pædagog John Dewey handler et godt fællesskab om solidaritet. Både indadtil og udadtil. Det tolker jeg i den her sammenhæng som, at selvfølgelig skal veninden være solidarisk indadtil – over for sig selv – og følge sin forelskelse, men hun skal stadig OGSÅ være solidarisk udadtil og værne aktivt om det fællesskab, hun har med sin veninde. Og det sidste fik jeg vist ikke helt så meget med i mit svar.

LÆS OGSÅ: Derfor har du konflikter med dine veninder

RIGTIGT VENSKAB

I realiteten er det jo slet ikke i orden at sætte et venskab på standby, bare fordi man selv pludselig er blevet optaget af noget andet – hvad enten det er en ny kæreste eller et nyt krævende job. Ikke medmindre man indgår en klar aftale om, at det er sådan, det vil være for en stund, og begge parter er indforståede med det! Et venskab bliver i sin natur nødt til at være ukrænkeligt, for at det kan kaldes et rigtigt venskab, og det indebærer, at vi indimellem går ud over os selv og vores egne behov – også selv om vi er forelskede.

BRYDER MED NATURENS LOVE

Og det er psykologiprofessor Svend Brinkmann enig med mig i, for han mener, at vi, til forskel fra dyrene, netop kan have livslange venskaber, som indebærer, at vi er forpligtede over for hinanden – uanset om vi selv får noget ud af det eller ej. Så venskabet bryder faktisk med naturens love og den brutalitet og noget for noget-tankegang, som hersker i naturen. Og hvis man ser sådan på det, så er det at skubbe en veninde ud til fordel for en forelskelse vel nærmest en forbrydelse over for det fællesskab, venskab er udtryk for? De kloge hoveder siger jo, at vi skaber os selv og er til i kraft af vores fællesskaber, så måske er det at blive valgt fra af en veninde til fordel for en forelskelse faktisk lidt som at miste en del af sig selv?

Kærlig hilsen Renée

Skriv til FEMINA, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renée mener”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.