Renée: Vækst og arbejde er ikke meningen med livet

Som forfatter og klummeskribent lever jeg af at fortælle historier. En gang om ugen leder jeg med lys og lygte efter en historie, som måske kunne interessere FEMINAs læsere. Har man arbejdet i reklame- eller bladbranchen ved man, at historier er det, der sælger varer allerbedst. SPILD IKKE TIDEN Det kan være personlige, dybe, sjove, kloge eller endda triste historier, men som minimum skal de røre den, der læser eller lytter til dem. For nylig læste jeg et indlæg skrevet af en ph.d.-studerende. Det handlede om, hvordan de samfundsmæssige og kulturelle historier, vi får fortalt, virker på den menneskelige adfærd og i meget høj grad er med til at styre vores liv. Et eksempel er, at vi i mange år fra politisk side er blevet fortalt en historie, der handler om, at vækst er godt. Historien om vækst bliver bakket op af en historie, der handler om, at vi alle skal gøre alting så hurtigt som muligt, så vi ikke spilder tiden. For tid er penge, og penge er vækst. LÆS OGSÅ: Renée: Skal man gøre noget for at være noget? HISTORIEN ER BLEVET TIL SANDHED Vi skal f.eks. minimere den tid, mennesker er uden for arbejdsmarkedet. Med det for øje er der de sidste mange år indført et utal af reformer fra skole- og gymnasiereformer til dagpenge- og skattereformer. Alle sammen designet til, at vi tilbringer størstedelen af vores liv på arbejdsmarkedet. For at få den tanke igennem har man således skabt en historie, der handler om, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet. Og den historie handler om, at det pr. definition er godt at være på arbejdsmarkedet, mens det modsatte, nemlig at stå uden for arbejdsmarkedet, pr. definition er dårligt. Historien om, at arbejde er godt, og at den menneskelige selvrealisering sker via et selvudviklende arbejdsliv, har her i 2015 slået stærke rødder. Så stærke, at den er blevet til en sandhed. DET BEGYNDER AT ULME Og det var her, artiklen blev rigtig interessant. Den ph.d.-studerende pegede nemlig på, at der på trods af historien om arbejde som selve livets mening begynder at ulme tendenser alle vegne, der peger på, at folk ikke længere køber denne historie 100 procent. Den tendens synes jeg er ret så forfriskende og ikke mindst vigtig. Og det tror jeg, de utrolig mange stressramte mennesker i Danmark også vil skrive under på. Heldigvis er det sådan med historier, at vi hver især har retten til at bestemme, hvilke vi synes er gode, og hvilke vi ikke kan lide eller gider høre. Jeg synes virkelig, historien om vækst er blevet uendeligt kedsommelig efterhånden. Kærlig hilsen Renée