Renée mener: Hvor meget skal børn vide om ægteskabskriser?

Kære Renée

Jeg står midt i mit livs krise. Min mand og jeg er stort set kun enige om, at vi er uenige. Vi er havnet i grøfterne, og selv om vi indimellem kigger op og siger, at vi gerne vil have det til at fungere, har vi svært ved ikke at beskylde hinanden for alt muligt. Vi er nået dertil, at vi taler om skilsmisse, selv om det smerter os begge, ikke mindst fordi vi har to døtre på 11 og 13 år.

Forleden overhørte den ældste vores diskussion. Vi troede, hun sov, men hun var vågnet og havde siddet i sengen og lyttet lidt, indtil hun grædende kom stormende ned ad trappen. Hun var selvfølgelig dybt ulykkelig. Vi prøvede at trøste, men valgte begge at være ærlige og sige, at mor og far har det lidt svært for tiden, at vi vil prøve at løse problemerne, men ikke kan love, at vi ikke skal skilles. Det har selvfølgelig gjort hende ked af det og utryg, og jeg har sådan en lyst til at udstede garantier, men tænker, at det på sigt er mere skadeligt at love hende, at vi ikke skal skilles, hvis vi alligevel ender dér. På den anden side er jeg bekymret for den usikkerhed og utryghed, hun går rundt i nu. Kan det ikke også skade hende på sigt?

Kh. G.S.

Kære G.S.

For at svare helt kort på dit spørgsmål: Jeg ved ikke, om det kan skade din datter på sigt, men jeg tror helt sikkert, det påvirker hende. Bare tanken om, at hendes forældre måske/måske ikke bliver skilt, er en slags trussel mod hendes verden. Hvorvidt hendes forældre bliver skilt eller ej, har hun ingen indflydelse på, så hun er i realiteten magtesløs over for den trussel, og det er meget ubehageligt. Lige nøjagtig hvordan det påvirker din datter, har jeg ingen forudsætninger for at vide. Jeg kan heller ikke vide, hvorvidt det vil påvirke hende på længere sigt, f.eks. når hun selv bliver voksen og skal indgå i parforhold. Ud fra den viden, jeg har om børn, der lever i familier, hvor far og mor skal skilles, forestiller jeg mig, hun kan få svært ved at koncentrere sig om sit eget liv, fordi hun kan blive meget optaget af jeres. Det kan have en indvirkning på hendes skole, hvor hun måske ikke kan følge med så nemt som før. Eller det kan påvirke hendes venskaber, som hun måske vælger fra i en periode, fordi hun har brug for at være hjemme og følge med i, hvordan det hele går dér. Måske løser du og din mand krisen inden for det næste år, og om fem år er det kun en følelse, der sidder tilbage i hendes krop, som ikke er særlig behagelig at tænke på, men som heldigvis aldrig fik lov at folde sig ud og derfor ingen reel påvirkning fik på hendes liv. Væsentligt for dig er det at være ekstra opmærksom på dine børn lige nu, så du kan støtte dem, hvis du oplever, de får det svært. Selv om det kun er den store, der har hørt jeres diskussion, vil jeg tro, den lille også snart finder ud af det. Søskende taler ofte med hinanden om den slags.

Der findes desværre ingen manual for, hvordan man som forældre tackler det, du står i, og der findes heller ingen rigtig eller forkert måde at gøre noget på. Hver især må vi føle os frem med de børn, vi nu engang har fået. Du og din mand har en krise, og det er usikkert, om I kommer gennem den. I har gjort, hvad I kunne for at holde krisen mellem jer, men uheldigvis har jeres datter overhørt jeres skænderi, og den viden kan ingen fjerne fra hendes harddisk igen. Det forholder hun sig selvfølgelig følelsesmæssigt til, uanset hvad du gør. Det bedste, du kan gøre, er ikke at bekymre dig om, hvorvidt jeres krise kan påvirke dine børn, for det kan den, men i stedet tale med din datter om det, der sker, om det, hun har hørt, og om de tanker, der fylder for hende. Spørg ind, og lyt til hendes ord og bekymringer. Tænker hun mon på, hvordan en skilsmisse ville påvirke hendes liv, og hvor hun evt. skulle bo?

Har hun selv nogen idé om, hvad hun ville ønske, hvis skilsmissen blev en realitet? Ville hun dele tiden mellem jer, flytte fra hjem til hjem eller helst bo fast et sted? Måske frygter hun at miste kontakten til den ene af jer, måske er hun bange for, at I ikke bliver glade hver for sig, eller hun er ked af, at I er kede af det? Måske synes hun, det er pinligt over for hendes veninder, eller måske synes hun, skilsmisse er en god idé, da I længe har været ret irriterende at bo sammen med? Har hun tanker om, hvor meget hun selv kan bestemme, og er det vigtigt for hende? Sådan et ungt teenager-hoved kan være fyldt med så frygteligt mange tanker, og nej, du kan ikke sige noget om fremtiden med sikkerhed lige nu, sådan er livet indimellem. Men du kan være der for hende og lytte og rumme, hvad der end fylder for hende, så hun ved, hun altid har dig, og at du passer på hende, uanset hvad der sker!

Kærlig hilsen Renée

Læs mere fra Renée her

Har du et dilemma eller et spørgsmål, som du har brug for hjælp til, så skriv til:

FEMINA

Havneholmen 33

1561 København V.

Mærk kuverten: "Renée mener"

Eller send en mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.