Renée: Jeg er afhængig af Candy Crush

Nogle gange gør man bare skøre ting i sit liv! Man ved, det er skørt – og man gør det alligevel. Lige nøjagtig dét har jeg gjort de sidste tre aftener i træk. INDHOLDSLØST TIDSFORDRIV Candy Crush er et spil lidt ligesom Tetris eller fire på stribe, og helt enkelt handler det om at skubbe virtuelt slik rundt med tommelfingeren på din telefon, så flere af den samme slags slik rammer hinanden. Sværhedsgraden stiger, hver gang man har vundet, men basalt set er det det samme, man gør – om og om igen. Den samme bevægelse, den samme belønning. Man skubber virtuelt slik rundt. Fuldstændig meningsløst og indholdsløst tidsfordriv. DET HANDLER JO OM AT SLÅ TIDEN IHJEL... Men det sugede mig ligesom ind, og før jeg vidste af det, var der gået et par timer. Jeg kiggede op, så på uret og forstod ikke, hvor tiden var blevet af. Så lagde jeg det væk, skulle jo også have noget ud af dagen. Men når jeg ventede hos tandlægen, sad på et tog eller lige skulle have en pause, så dukkede det op i hånden igen. Derefter fandt det vej til mit godnatritual, og pludselig sad jeg lige og tog et par baner til min morgenkaffe i stedet for at læse avisen. Der gik et par uger, før det gik op for mig, hvad der var sket: Jeg var blevet invaderet af noget, jeg ikke helt havde styr på. Men konsekvensen var ret åbenlys – det stjal min tid og mine tanker. Når jeg spillede, var der ikke andet i min verden, end hvordan jeg fik de dér stykker slik ind på række – alt andet i mig gik i stå. Jeg endte med at slette spillet fra min telefon, det var den eneste måde, jeg kunne stoppe det på. Men da jeg så skulle på en lang flyvetur, tænkte jeg, at det da måtte være helt o.k. at spille det – dér handler det jo om at slå tiden ihjel. LÆS OGSÅ: 13 gode råd mod digital stress ÉN BANE TIL MORGENMAD Men så skete det samme én gang til! Én bane til morgenmad, og så gik der lige et par timer. Goddamn, jeg måtte slette det igen. Og nu har jeg så fundet mig selv tre morgener i træk, hvor min mand spørger, om jeg har sovet godt, og jeg sådan lidt spagt må indrømme, at jeg sov alt for sent, fordi jeg spillede Candy Crush. Jeg gik i seng og var virkelig træt, tændte for spillet for at slappe af et kvarters tid, og pludselig var jeg pivvågen, pivfrisk. Selv da jeg slukkede for lyset, lå jeg med uro i kroppen og havde svært ved at finde ind til søvnen. Der sker simpelthen noget i min hjerne, når jeg spiller det spil. Jeg vågner totalt op, og samtidig falder jeg fuldstændig i søvn. Det stimulerer mig på en måde, så jeg virkelig har lyst til det, men når jeg er færdig, har jeg intet fået med derfra. Ingenting, jeg kan fortælle eller berette om til andre – det er med andre ord fuldstændig og totalt ligegyldigt. Og jeg må konstatere endnu en gang, at det at indse noget ikke nødvendigvis indebærer, at man handler i forhold til den viden. Hmm ... hvis det gjorde, var der nok meget, der så anderledes ud! Kærlig hilsen Renée Skriv til FEMINA, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renée mener”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.