Selvudvikling

Renée: Hvor blev de bare ­strand-bryster af!?

Jeg foretrækker solbrune bryster, uanset længde og størrelse, men måske er jeg bare hjernevasket af min tid med kollektiver og frisind? Eller måske handler det i bund og grund om den kvindekultur, vi har fået fremelsket de sidste 10-20 år.

Jeg læste et interessant lille opråb på Facebook i dag. En kvinde skrev, at hun følte sig temmelig alene med sine bare bryster, når hun lå topløs på stranden, og formulerede det smukt med sætningen: ”Hvor helvede er alle mine medsøstre blevet af?”. Jeg måtte smile, for jeg har selv prøvet at ligge på stranden med en følelse af at være den sidste tilbage på de bare brysters barrikader.
 
 

Solbrune bryster - uanset længde og størrelse

Vi må nok konstatere, at strandkulturen HAR ændret sig markant, og at ungdommen er blevet besat af en gal bikini. I grunden er det mærkeligt, for det er uden tvivl mere behageligt IKKE at have en våd top på, efter at man for eksempel har været ude at bade. For mig, der var barn i 70’erne, er det et tilbageskridt, og jeg kan ikke lade være med at reflektere over hvorfor, og hvad det er, der er sket de sidste 20 år, som har gjort, at det pludselig er comme il faut at dække sig til. Handler det om internettets fremkomst og pornoficeringen af det virtuelle rum? At bryster er blevet for tilgængelige, og nu er det bare finere ikke at vise dem frem? Kan det være en frygt for at blive fotograferet og udstillet på de sociale medier? Eller kan det handle om, at unge piger i bund og grund aldrig har haft lyst til at vise bryster, men udelukkende har gjort det, fordi tiden var, som den var? Ikke at jeg selv kan mærke dét. Jeg foretrækker solbrune bryster, uanset længde og størrelse, men måske er jeg bare hjernevasket af min tid med kollektiver og frisind? Eller måske handler det i bund og grund om den kvindekultur, vi har fået fremelsket de sidste 10-20 år.

 
LÆS OGSÅ: Mor og datter: Sådan har vi det med vores krop

 

En sur gammel hippie?

Ungdomsfilm i dag handler om det samme som tidligere: Den svære og smukke unge kærlighed. Den store forskel synes dog at være, at pigerne i dag bliver fremstillet meget anderledes end før i tiden. Det samme gælder musikvideoer. Det, jeg ser, er hovedsagelig unge piger, der smyger sig op ad fyre og lader sig beglo og befamle, alt imens pigerne smilende ser ud til at synes, det er helt o.k. Når jeg kigger rundt i samfundet, ser jeg også smukke, unge, velfriserede og hårløse piger, som konstant tager sig ud og fremstiller sig selv og deres krop, deres tøjstil, deres livsstil eller deres nyindkøbte bryster uden så meget som en refleksion over, hvorfor de gør det. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om den måde, vi har fængslet kvindekroppen på, kan have noget at gøre med, at unge piger ikke længere stolt strutter rundt med deres bryster på stranden ... forstået på den måde, at kroppen måske slet ikke tilhører dem selv længere, men derimod plastikkirurgen, Instagram, Facebook og fyrene. Hmm ... eller også er jeg bare en sur gammel hippie?

Kærlig hilsen Renée

 
LÆS OGSÅ:  5 myter og fatcs om dine bryster

Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renée mener”. Eller send en e-mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.