https://imgix.femina.dk/media/article/renee-5.png
Selvudvikling

Renée: Hvad med at vælge den ”rigtige” vej, skat?

27. februar 2015
af Renée Toft Simonsen
I stedet for at være legende og undersøgende, og presse og stresse vores børn lader frygten for, at vores børn ikke skal klare sig i ”ræset” derude, styre vores opdragelse hen imod en autoritær og prøveorienteret skole
Min mor spørger en dag vores yngste søn, som går på efterskole, hvad han skal næste år. Drengen svarer glad, at han skal spille musik. Jeg blander mig og spørger, om ikke han kunne have lyst til at søge ind på MGK, for så kan han nemlig komme videre på konservatoriet, og inden for musik ville det nok være den sådan mest lige og ”rigtige” vej. Han siger nej, og så gider han forresten heller ikke tale mere om det. Han vil spille musik for sjov, fordi han elsker det. Han gider ikke lære det af lærere, han vil lære det selv sammen med venner. Jeg prøver at få ham interesseret i noget regulær musikundervisning ved at slå op på nettet og læse lidt om, hvad man kan opnå, hvis man går i en ”rigtig” musikskole. Han siger nej igen. Han synes, det er irriterende, det dér med, at han konstant skal tænke over, hvad han vil om et år, om to år, om tre år. Hmm ... jeg mener godt, han lige kan høre, hvad jeg har at sige. Han ender med at blive rasende på mig. LÆS OGSÅ: Børn har også krav på personlig frihed Jeg ved ikke lige, hvad der gik af mig den aften, men da jeg står op næste morgen, falder jeg over en artikel fra Jyllands-Posten med overskriften: Vi er på vej til at uddanne den dummeste generation nogensinde. Artiklen handler om den måde, vi måler og vejer vores børn på, skræmte som vi er blevet af de asiatiske tigermødre (beskrevet for et par år siden i bog af kinesisk kvinde om, hvordan vi bør presse og true vores børn til at præstere), og at der findes rigtige og forkerte svar på ALT. Som modsvar er der nu udkommet en bog af psykiater og leder af børne- og ungdomspsykiatrien i Vancouver Dr. Shimi Kang, ”The Dolphin Way”. Metoden handler om at være legende og undersøgende i stedet for at presse og stresse vores børn. Shimi Kang mener, at vi lader frygten for, at vores børn ikke skal klare sig i ”ræset” derude, styre vores opdragelse hen imod en autoritær og prøveorienteret skole. Så i håb om, at de skal klare sig, får vi det modsatte ud af det – nemlig børn, som gør alt, hvad de kan, for at leve op til forældrenes og skolens krav, mens de bliver stressede, uengagerede og i værste fald deprimerede. Og pludselig forstod jeg, hvorfor den unge mand blev så vred på mig, da jeg forsøgte at “hjælpe” ham lidt på vej her i livet. Han følte sig presset af mit forslag om en regulær musikskole. For ham er musik the dolphin way, og musikskolen er tigermetoden, og hele hans lange krop vil bare ikke finde sig i at blive herset med på den måde. Hvor kan jeg godt forstå ham, jeg har det jo for pokker på nøjagtig samme måde selv. Sorry, baby, jeg skal nok prøve at styre mig bedre fremover. Kærlig hilsen Renée

Læs også