Renée: Er lykken virkelig at have frit valg på alle hylder?

I sidste uge sad jeg med en ven og snakkede løs om min drøm om at få mit eget lille sted i Thailand. Der er nemlig en ø, hvor jeg elsker at komme, og nu, hvor ungerne snart flyver, så kunne min slidgigt og jeg virkelig bare godt ønske at opholde os et virkelig varmt sted i januar og februar. Men min ven kunne slet ikke forstå min lyst til ét fast sted derude, som jeg skulle tilbage til år efter år, for hvad med alle de andre fantastiske steder: Bali, Vietnam eller Hawaii eller ... eller ... eller ..? FOR MANGE VALG GØR OS IKKE LYKKELIGERE Hmm, jeg kunne godt se hans pointe og blev således i tvivl. Men så kom jeg til at tænke på en TED Talk, jeg så for nogle år siden (en form for online seminar, alle kan se på YouTube). Her snakker psykologen Barry Schwartz om tilværelsens mange valg. Hans konklusion er, at de mange valg, også de bittesmå (der findes eksempelvis over 300 forskellige slags tandpasta), faktisk ikke har gjort os hverken lykkeligere eller mere fri. Tværtimod kan de konstante valg have en paralyserende virkning, der gør os mere ulykkelige og utilfredse. Og den konklusion stemmer egentlig ret godt overens med begrebet FOMO, angst for at gå glip af noget (fear of missing out). LÆS OGSÅ: Renée: Tid til at sige pyt DET GODE LIV = OPLEVELSER En af de ting, der karakteriserer det gode liv i dag, er oplevelser. Faldskærmsudspring, gå Caminoen, besøge Prado-museet i Madrid. Vi må endelig ikke gå glip af noget. Problemet er imidlertid, at hver gang vi vælger noget til, så vælger vi noget andet fra. Hvis vi tager til Madrid til sommer, kan vi nok ikke komme til USA. Men straks efter at vi har valgt, så kommer tvivlen ... tænk nu, hvis USA var meget sjovere end Madrid? Og denne række af tænk nu, hvis’er er jo lige så uendelig som rækken af valg. Uanset hvad, vil der altid være tilknyttet en slags indre frygt for, om vores valg nu er godt nok. Og det var faktisk nøjagtig, hvad jeg selv oplevede, da min gode ven satte spørgsmålstegn ved mit valg. Tvivlen gjorde mig en smule stresset ... var det nu godt nok, at jeg bare tog den første og bedste ø? Var det ikke muligt, at jeg kunne finde et sted, der var billigere og bedre end den lille ø, jeg allerede kender? Og til det retoriske spørgsmål kan svaret kun være: Jo. Det kan virkelig nemt tænkes, der findes bedre steder end min ø – men ærligt, hvis jeg er heldig, har jeg 30-35 år tilbage af mit liv, og jeg kan alligevel aldrig nå at se dem alle sammen. Og da den tanke var tænkt til ende, mærkede jeg en herlig fred i mit indre. Det er skønt at træffe et valg og så ellers bare til Helvede med alle de andre valg, jeg kunne have truffet ... eller? Kærlig hilsen Renée Skriv til FEMINA, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renée mener”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.