Renée: Det er dét værd at tilgive

For ikke så længe siden gik bølgerne højt, da jeg løb en tur i skoven med min veninde. Vi diskuterede, hvorvidt man kan og skal tilgive en veninde, der har kysset med en, man gerne selv ville have, og hvorvidt man kan tage patent på en mand, ”bare” fordi man er vild med ham? Ligesom man kan sige ”dibs” (at reservere noget, red.) på forsædet af en bil, kan man så også sige ”dibs” på en mand? FAIR PLAY Diskussionen udsprang selvfølgelig af et konkret eksempel fra virkelighedens verden. Veninde 1 havde kysset med en fyr, som veninde 2 havde været sammen med tidligere. Selvom det var længe siden, veninde 2 havde været sammen med fyren, var hun stadig vild med ham, men hagen ved det hele var, at han ikke var interesseret i hende længere. Nu mente veninde 1 så, at det var helt fair play, at hun kyssede lidt med ham til en fest – for hvorfor lade dette herlige stykke mandfolk gå til spilde? Needless to say faldt det ikke i god jord hos veninde 2. ET MINDRE DRAMA Der havde været et lille drama, og de to var ikke helt så tætte i denne uge, som de havde været i sidste uge. Min venindes og min diskussion gik på, hvorvidt veninde 2 skulle tilgive og komme videre, og mere overordnet: Om det overhovedet er rimeligt, at nogen kan udse sig en mand og mene, at når først hun har lagt øjne på ham, så er han fredet og ikke længere en mulighed for andre i venindekredsen, uanset om den pågældende mand er interesseret eller ej. LÆS OGSÅ: Renée: Utroskab er noget af det der gør allermest ondt ET FRIT MARKED Principielt mente vi, helt i den liberalistiske ånd, at markedet burde være frit. Var en mand ledig – og det var denne mand i realiteten – så stod det enhver frit for at forsøge at gøre sine hoser grønne hos ham. På den anden side var der jo rigtig mange andre aspekter i sagen. Det væsentligste aspekt var nok, at hende, der var vild med fyren, faktisk VAR en veninde, og i grunden er det jo ikke særlig venindeagtigt at kysse med en fyr, som man ved, ens veninde er vild med. De fleste kvinder vil nok mene, at det gør man bare IKKE, men når vodkaen ryger ned, musikken pumper, og drifterne kommer op at køre, er det helt klart muligt at glemme den slags venindeetik i farten. STADIG VENINDER EFTER 34 ÅR Så konklusionen blev, at selvfølgelig måtte hun kysse med ham, men hun skulle nok ikke have gjort det! Og ville vi selv kunne tilgive, hvis det var en af vores tætte veninder, der havde gjort noget tilsvarende? Svaret må ”blæse i vinden”, som Bob Dylan sang for mange år siden. Men jeg ved helt sikkert, at tilgivelse for sådan en forseelse ER mulig, da jeg selv fik den af min allerbedste veninde, da vi var 16 år, og jeg havde kysset med hendes kæreste. Jeg ved også, at den fyr, vi skændtes om dengang, er borte for længst, mens hun stadig er min bedste veninde her 34 år senere – og det er jeg virkelig taknemmelig for! Så hvis du har en veninde, der en dag kommer til at gøre noget dumt, vil jeg bare sige: Det er dét værd at tilgive, for tilgivelsen kan vare resten af livet! Kærlig hilsen Renée SKRIV TIL RENÉE Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til FEMINA, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renées sider”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.