kvinde, der er opsagt
Selvudvikling

Opsigelse: Praktiske råd til dig, der er fyret

3. august 2009
af Anja Bay
Foto: Claus Boesen
Det er aldrig sjovt at blive opsagt fra sit arbejde. Men ved en fyring er der en række praktiske ting, du hurtigst muligt skal komme i gang med. Få gode råd her

Opsigelse - det skal du gøre:

A-kasse
Ring til din a-kasse, og få afklaret dine muligheder.

Tillidsrepræsentant
Kontakt din tillidsrepræsentant på arbejdet. Her kan du få oplyst dine rettigheder og finde nye kanaler til at komme videre efter din fyring inden for netop din branche.

Sparringspartner
Bed arbejdspladsen om en jobkonsulent, hvis det ikke er del af deres faste procedure. En anden mulighed er at gå ind i et selvbestaltet forløb med en psykolog eller coach. Se for eksempel Psykologer i Danmark eller Coach.dk.

Lovgivning
Undersøg grundigt, om din fyring er berettiget. Det er den f.eks. ikke, hvis du bliver fyret, fordi du er gravid eller fagligt aktiv. Hent hjælp hos din fagforening eller i den afdeling af virksomheden, som kan svare på tvivlsspørgsmålene angående lovgivningen.

Efteruddannelse
Tjek, om der er muligheder for efteruddannelse i opsigelsesperioden. Det tilbyder flere virksomheder, og det kan være din mulighed for omskoling til en ny og mere spændende branche.

Jobsøgning på nettet
Jobindex, Jobzonen, Ofir, Jobnet , A-job , Eniro, Jobsearch. Her kan du både søge job og lægge din egen ansøgning ud. Desuden kan du med fordel bruge både Facebook og LinkedIn til at søge job og lægge dit cv ud.

Læs også:
Kom videre efter en fyring
Vend din fyring til noget positivt

Læs også