https://imgix.femina.dk/media/0c3c39ef5f6241dabf42581c1d950674.jpg
Selvudvikling

Min kone hakker på mig

4. februar 2012
af Redaktionen
En læser er ved at være godt og grundigt træt af sin (i øvrigt dejlige) kones evige hakken på ham

Kære Renée.
Er det forbeholdt kvinder at bruge din brevkasse? Den kategori går jeg nemlig ikke under, men min kone holder jeres blad hver uge, og af og til skimmer jeg din side. Nu ligger landet sådan, at jeg er ved at være godt og grundigt træt af min (i øvrigt dejlige) kones evige hakken på mig. Jeg føler ikke, jeg kan gøre noget rigtigt i hendes øjne. For tiden er det mig, der får vores to små piger op og af sted om morgenen, da min kone møder meget tidligt på arbejde. Om aftenen, gerne når vi sidder og hygger ved middagsbordet, så begynder kritikken. Det tøj, jeg har givet pigerne på om morgenen, det passer ikke sammen. Den konstatering er gerne efterfulgt af et: "Kan du da ikke selv se det ..?" Jeg kunne give dig utallige eksempler af lignende karakter: Når jeg har købt ind, skulle det have været minimælk i stedet for skummetmælk osv. Min kone tror tilsyneladende, at jeg altid synes, hun er fuldstændig perfekt. Men det gør jeg ikke. Forskellen på os to er blot, at jeg ikke føler trang til konstant at gøre hende opmærksom på de (små) ting, jeg synes der er. Jeg ved jo, at hun ikke gør noget for at irritere mig ... gid hun kunne tænke på samme måde om mig! Hun ved ikke, at jeg skriver til dig, og jeg er spændt på, om hun regner ud, at det er mig, som er afsenderen.

Torben

Kære Torben. Faktisk vil jeg foreslå dig, at du viser hende dette blad og fortæller hende, at det er dig, der har skrevet til mig. Så kan hun læse både spørgsmål og svar - det vil i hvert fald give hende noget at tænke over. Og det synes jeg det lyder som om hun har brug for. I grunden lyder det, som om I har det o.k. sammen, og ikke som om du er ved at gå ud af dit gode skind og ønsker at forlade hende. Det er mere, som om årene har gjort noget ved jer og jeres måde at være sammen på, som du mere og mere får øje på, og som i realiteten er noget anti-kærligt, anti-ægteskabeligt og anti-tæt. For det er jo det, kritik gør: Skaber afstand. Det er virkelig ubehageligt at modtage kritik, så hvis man har noget kritik at fremføre, skal man være meget opmærksom på at få det afleveret ordentligt. Intet kan såre som kritik, det ved enhver, som har fået det, hvilket vi nok har alle sammen. Kritik kan man gøre en del ved. Enten kan man tage den til efterretning og tage den ind og blive ked af sig selv, samtidig med at man forsøger at lave om på, hvad man bliver kritiseret for. Eller også kan man gøre sig immun over for kritikken og gå i forsvarsposition og sige noget kritisk tilbage. Man kan faktisk også sige fra over for kritikken, hvis man føler, den er unødvendig, ødelæggende eller malplaceret. For mig lyder det lidt, som om du har valgt teflonmodellen, når din kone går i gang. I hvert fald skriver du ikke noget om din egen reaktion, kun at hun bliver ved og ved og aldrig synes at få tømt ud for kritik. Når du gør det, så får hun jo ingen reaktion fra dig, men måske er det netop reaktion, hun søger? Måske er der en utilfredshed, hun ikke har fået sat ord på, måske har hun det ikke godt med sig selv? Har du prøvet at være nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor hun hele tiden har brug for at kritisere? Og har du overhovedet gjort hende opmærksom på, hvordan det føles - hvad det gør ved dig? Sådan helt alvorligt, at du bliver ked af det, at det bliver svært for dig at være der - eller hvordan du end måtte føle det. Ved du overhovedet, hvad det gør ved dig? Og hvis du gør, kunne du så sige det højt? Mange spørgsmål - jeg ved det godt - men jeg tror, at hvis du begynder at undersøge dem og måske endnu flere, du selv kan komme i tanker om, og ikke bare lader stå til, så vil der måske kunne ske en forandring i jeres måde at være sammen på? Det er i hvert fald en idé. Og hvis hun læser det her, så tror jeg, hun vil forstå, at der er noget i jeres forhold, der har brug for ekstra opmærksomhed.

Læs også