Min datter er misbruger

Hej Renée. Jeg er mor til en datter, som er misbruger. Som barn var min datter ikke anderledes end andre børn, men da hun kom i teenagealderen, forandrede hun sig meget. Hun begyndte at gå i byen og drak i weekenderne, og den første kæreste, hun fik, var flere år ældre end hun og drak meget. Jeg kunne ikke snakke hende fra ham, fordi hun var så forelsket, men senere har hun fortalt mig, at han bestemt ikke havde været sød mod hende. Hun kom igennem sin hf-eksamen, og hun havde store ambitioner om at læse videre i København, men det klarede hun ikke og kom hjem igen. Hun fik en ny kæreste, som drak og røg hash, og jeg har fundet flasker brugt til hashrygning og andre ting, som peger på stofmisbrug. Sådan har det været det sidste års tid. Vi har snakket med hende om, at hun må få hjælp, men hun kan ikke se, at hun har et problem. Hun hader alle og råber og skriger, at hun vil tage livet af sig selv. Vores familie er ved at gå i opløsning. Lige nu er hun besat af frygten for, at hun er grim, og vil have kosmetiske operationer. Jeg har læst meget om personlighedsforstyrrelser og kan jeg godt se noget i hendes adfærd. Jeg skriver til dig, fordi du er psykolog og mor til store børn. Hvad skal jeg gøre?

Venlig hilsen
Den bekymrede mor

Kære bekymrede mor.
Hvor er det dog trist at læse om, hvordan en mor kan stå og se sin datter være så destruktiv og intet kan gøre for at stoppe hende, da datteren jo er myndig. Det må gøre så forfærdelig ondt på dig. Du udtrykker bekymring for, at hun muligvis kunne være borderline. Dét er det imidlertid rigtig svært at sige noget som helst præcist om, så længe hun er misbruger. En misbruger har jo en adfærd, der er ganske og aldeles væk fra normen. Man kan ikke regne med, hvad misbrugere siger, ikke stole på dem og ikke helt vide, hvem de er under misbruget. Jeg tror faktisk ikke, man ville kunne sige noget om, hvorvidt din datter måske har en psykisk sårbarhed, før hun er helt ude af sit misbrug. Og at komme helt ud af et misbrug tager tid. Lige nu er hun tilbage hos dig, og du kan passe på hende. Jeg synes, du skulle prøve at få hende i terapi hos en god psykolog, se at få hende i gang med at arbejde med de ting, der er smertefulde for hende. Det er nødvendigt, at hun påbegynder en proces, hvor hun arbejder med sine humørsvingninger og lysten til livet. Både for at komme videre og for at sikre, at hun ikke falder tilbage i gamle mønstre. Samtidig bliver jeg nødt til at sige til dig, at det er hende, der skal gøre arbejdet. Som man siger: Man kan trække en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke - sådan er det også med misbrugere. De skal selv ville det. Det eneste, du kan gøre, er at vise, hvor vejen går - f.eks. ved at give hende nummeret på en psykolog og penge til at betale. Vejen må hun imidlertid gå selv. Jeg håber for dig, at det vil lykkes for hende at finde modet til at tage kampen op - det gode, jeg kan læse, er, at hun jo er en rigtig kvik pige, der faktisk kan mange ting, hvis hun bare selv ville tro på det. Til slut vil jeg sige, at hvis du på nogen måde kan forhindre hende i at få foretaget kosmetiske operationer, så skal du gøre det. Jeg tror, det er en ond cirkel at komme ind i for en ung pige som hende. At tro på, at noget som helst forandrer sig, fordi ændrer sit ydre, er virkelig at hænge sig i en sytråd ud fra en stor klippe - det holder ikke.

Kærlig hilsen
Renée

Min mand er flov over mine penge

Min søns stedmor fylder for meget

Min venindes kæreste sender signaler