Køn: Må drenge gå i KJOLE?
18. april 2016I 1970’erne var barneverdenen nærmest intetkønnet, og både piger og drenge gik med brune fløjlsbukser, skjorter med lange flipper og grydeklip langt op i skolealderen. I dag starter den kønsopdelte barnedagsorden allerede i kravlegården.
Men hvorfor er det blevet sådan? Det har børnepsykolog Grethe Kragh-Müller fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse et klart bud på:
– Det meget lyserøde og prinsessede er inspireret af Disney og den øvrige underholdningsindustri. Det er markedsøkonomien, som driver samfundsudviklingen, og markedet står jo klar med produkter, de gerne vil have solgt. Og det er ikke helt tilfældigt, Grethe Kragh-Müller, der blandt andet er kendt fra DR’s dokumentarserie ”Børns hemmelige verden”, nævner prinsesserne som eksempel.
Men der er intet over og intet ved siden af Disney-selskabet Disney Princess, der årligt omsætter for cirka 21 milliarder kroner – sådan cirka halvanden gang så meget som det offentlige Danmark hvert år bruger på at holde alle landets daginstitutioner i gang. Og det svimlende beløb inkluderer endda endnu ikke merchandise-indtægterne fra den seneste stjerne på Disneys prinsessehimmel: Elsa fra 2013-filmen ”Frost”.
Både Grethe Kragh-Müller og lektor, kønsforsker og sociolog på RUC, Karen Sjørup, betegner det som paradoksalt, at prinsesse-hypen topper i en tid, hvor voksne kvinder er mere veluddannede, selvstændige og vellønnede end nogensinde før. Men det er måske netop en del af forklaringen, siger de.
– Vi får så få børn i dag, at der er en hel masse drømme hos forældrene, der skal leves ud hos børnene. Mange kvinder ved godt, at prinsessedrømmen er langt fra det levede liv – men nu er det tilgængeligt i form af kostumer. Så i takt med at vi har fået flere penge mellem hænderne, og børnene har fået deres eget værelse, lever vi drømmen ud i form af lyserødt tøj og lyserøde prinsesseværelser, forklarer Karen Sjørup.
Farver og forskelsbehandling
Nu er der jo i sig selv ikke noget hverken forkert eller farligt i at iklæde ham den toårige lyseblåt og lade hende den fireårige gå i lyserødt.
– Jeg går selv i lyserødt! Farver er dejligt, og jeg synes da også, mange af prinsessekjolerne og prinsessefilmene er søde. Man skal ikke sammenblande tøj og frisure med ligestilling, det er jo også sjovt, at der er en forskel på kønnene. Det er bare ikke så godt, hvis det, at man er født med et bestemt køn, udelukker én fra at udvikle alle sider af sig selv og have lige ret til samfundets forskellige forhold, siger Grethe Kragh-Müller.
Karen Sjørup advarer også mod at fratage børn muligheden for at udforske deres kønsidentitet og udfolde det gennem deres påklædning – hvad enten de vælger at give den gas med deres eget køns virkemidler eller går på opdagelse i det andet køns klædeskab. Tøj og farver er dybest set helt ligegyldigt for dit barns udvikling, mener begge eksperter. Det er derimod den forskelsbehandling, vi møder de to køn med, der betyder noget. Og talrige undersøgelser viser, at vi voksne netop gør forskel på selv helt spæde børn, alt efter om vi tror, der er tale om drenge eller piger.
Drenges hjerner udvikles senere
Flere kønsforskere peger på et eksperiment, hvor babyer helt uden hensyn til kønnet blev iklædt henholdsvis lyserøde og lyseblå sparkedragter. Herefter blev voksne forsøgspersoner bedt om at underholde babyen med en kurv af blandet legetøj. Helt konsekvent tilbød de voksne babyerne i lyserødt dukker, mens babyerne i lyseblåt blev tilbudt biler.
Forskelsbehandlingen og den tidlige fokus på køn giver i yderste konsekvens nogle sår for livet i relationen mellem mænd og kvinder, mener Karen Sjørup.
– De får svært ved at kommunikere med hinanden både privat og på arbejdspladsen, og det bliver svært at være venner på tværs af kønnene – fordi det hele tiden kommer til at handle om seksualitet, forklarer hun.
Den rette balance
Men hvordan finder man som forælder så den rette balance mellem på den ene side at lade éns barn udforske sin kønsidentitet – og på den anden sørge for, at det ikke begrænser barnets udfoldelsesmuligheder? Det er lettere sagt end gjort, indrømmer de to eksperter, der ikke er tilhængere af den ”svenske” model med at kalde børn af begge køn for hen.
– Det er at stille barnet i en udsat position og lade det gå forrest med en ideologi. Man skal også beskytte sit barn, så det ikke bliver unødigt kritiseret, siger Karen Sjørup, der i stedet godt kunne tænke sig, at vi i højere grad vænnede vores børn til at lege med børn af det andet køn – og med de børn, der på den ene eller anden måde falder uden for kønsstereotyperne, f.eks. den knægt, der bliver kaldt bøsserøv internt i drengegruppen. Og så opfordrer hun til, at både institutioner og vi som forældre undlader konstant at opdele børns leg og bevægelse i køn.
– Det er så ærgerligt, at piger ikke vokser op med samme kendskab til holdsport som drenge. Drenge tænker mere i hierarkier og i at fungere på et hold, og piger tænker mere i tosomheder, og selv om det er ikke til at sige, hvor meget der ligger i biologien, kunne vi godt forsøge gennem det sociale at lære børn fra starten at kunne begge dele, siger kønsforskeren.
Fra børnepsykolog Grethe Kragh-Müller er det også især – men ikke kun – pigeforældrene, der får gode råd med på vejen:
– Pigerne skal vide, at det ikke er vigtigt, om alle altid kan lide én. De skal vide, at de har ret til at sige nej, stå imod og stå fast på det, de gerne vil, og at de ikke skal være afhængige af andre. Vi voksne skal koncentrere os om, hvordan vi kan støtte pigerne i at turde være mere selvstændige, og drengene i at turde have mere intimitet. Tøj og legetøj betyder ikke så meget, lyserødt eller ej er ikke vigtigt – vi skal hjælpe børnene til ikke at få undertrykt sider af sig selv, der er centrale for deres fremtidige personlighed. ●
10 gode råd til at knække kønskoden
1. Undlad at omsvøbe den nyfødte pige med en prinsessedrøm.
2. Undgå at hylde pigens skønhed og drengens styrke.
3. Opdrag børn af begge køn til at vise omsorg og hensyn.
4. Opdrag børn af begge køn til at være modige og kunne slå fra sig.
5. Lad pigen eller drengen få en prinsessekjole, hvis hun eller han ønsker det, men lad det forblive udklædning og ikke dagligtøj.
6. Undlad at udskamme drenge ved at kalde dem tøsedrenge eller bøsser.
7. Lad være med at kalde børnenes kammerater i vuggestuen eller børnehaven for kærester – små børn har ikke kærester.
8. Køb også en fodbold til pigen og en dukke til drengen, eller undgå helt kønsstereotypt legetøj.
9. Læs bøger for børnene, hvor også piger er helte og drenge omsorgsfulde.
10. Bed også bedsteforældre og andre om det samme.
Kilde: Kønsforsker Karen Sjørup