https://imgix.femina.dk/media/f8861622cef74f338f474296b13845cf.jpg
Selvudvikling

”Jeg blev voldtaget”

5. oktober 2011
af Nina Bendixen
Foto: Claus Boesen
Maria Engberg har oplevet det på egen krop og har nu skrevet en bog med beretninger fra otte kvinder.

Uanset hvor udfordrende man går klædt, eller hvor meget man flirter, er et nej et nej. På trods af det er voldtægt stadig meget tabubelagt, og ofte sidder offeret tilbage med en enorm skam og skyld og spørgsmålet: Var det min egen skyld?

Maria Engberg har skrevet bogen "Du er ikke alene - tanker efter en voldtægt", 20 år efter at hun selv oplevede et voldtægtsforsøg på sin krop, og hun er overrasket over, at emnet stadig ikke tåler dagens lys.

Voltaget med kniv for struben
"Det næste, jeg husker er, at jeg lå i en seng, med ham ovenpå. Han voldtog mig, imens han holdt kniven for min strube. Måske formåede jeg at drømme mig væk, eller også forlod jeg min krop et øjeblik blot for at kunne overleve dette mareridt."

Sådan udtaler en af bogens piger, Sille på16 år, der blev udsat for fuldbyrdet voldtægt som 15¬-årig.

- Voldtægt skaber et kaos af følelser, som mange ofre er alt for unge til at bearbejde. Man bliver handlingslammet ... alt det, man kender, er pludselig forandret, fortæller Maria Engberg.

- Det eneste, man ønsker, er at få sit gamle liv tilbage, som det var før overgrebet. Maria Engberg oplevede selv smerten og skammen ved et overgreb, da hun for 20 år siden så sit værste mareridt i øjnene. Hun er stadig påvirket af hændelserne og har ligesom de otte piger, der medvirker i bogen, svært ved at tale om oplevelsen. Men hun bebrejder ikke sig selv mere og mener ikke, at nogen voldtægtsramte bør gøre det.

Lettest at lægge låg på
Det er rigtig svært at tale om emnet voldtægt, fortæller Maria Engberg, og ofrene vil allerhelst bare vende tilbage til det liv, de havde før. Men værre er den smerte, der kommer med tavsheden. Tavsheden efter en voldtægt er ødelæggende for ofrene, og det skrig, der måske aldrig kom under voldtægten, lyder konstant inde i hovedet på dem.

- Voldtægt er et emne fyldt med skam og skyld. Det er ikke rimeligt, at noget menneske skal føle skyld over et overgreb, som de fuldstændig uforskyldt er udsat for. Det er underligt, for vi taler jo fuldstændig frit om alt andet i dag, også om sex. Men så snart det handler om seksuelle overgreb, så ryger åbenheden. Så er det lettere at lægge låg på, siger Maria Engberg. Men under låget koger skammen.

Åbent sår på sjælen
En voldtægt eller et voldtægtsforsøg vil aldrig kunne pakkes væk og blive glemt. Det er et åbent sår på sjælen, og så længe det bløder, viser det sig i form af mange forskelligartede reaktioner.

- Nogle ofre bliver bange for mørke og er utrygge ved at være alene. De har nemt ved at føle sig forfulgt og kan høre fodtrin bagved, når de går ude om aftenen. De fysiske minder forsvinder heller ikke fra hukommelsen, og har gerningsmanden taget kvælertag på dig, vil du også altid kunne genkalde dig den følelse - og så er det lige meget, om det er 20 år efter.

Bliver du voldtaget af en bekendt kan strafudmålingen blive mindre hård, end hvis det er en fremmed, der voldtager dig. Det er udtryk for et utroligt fattigt kvindesyn, mener Renée Toft Simonsen. Læs hvorfor.

Læs også