Fra en læser
Selvudvikling

Fra en læser: Vi er nødt til at udbrede hverdagens positive skilsmissehistorier

Louise Lisner: Jeg vil ikke bruge resten af børnenes opvækst på at træde rundt i en mølle, hvor vi betragtes som en falleret kernefamilie, i stedet for den velfungerende delefamilie, som vi faktisk er.

Fra en læser: Louises familie er velfungerende - selvom den ikke er en kernefamilie

Livet går ikke altid som planlagt, og mit liv ville det således, at jeg for 4 år siden blev skilt fra mine børns far. Som bekendt går det sådan med ca. halvdelen af alle ægteskaber.Mine børn vokser derfor op i en helt normal familie, med far, mor og bonusforældre.

Desværre spejles vi ikke sådan, når vi agerer ude i samfundet, i institutionerne og de andre arenaer, hvor vi færdes.Alene af den simple grund, at far og mor ikke længere er sammen. Vores familie lever ikke op til normen af det, vi stædigt stræber efter; kernefamilien.

Jeg havde da også andre planer for 10 år siden, da den ældste af vores sønner kom til verden; vi skulle være sammen i vores lille lykkelige familie resten af livet. Men nu gik det altså ikke sådan. Og jeg vil ikke bruge resten af børnenes opvækst på at træde rundt i en mølle, hvor vi betragtes som en falleret kernefamilie, i stedet for den velfungerende delefamilie, som vi faktisk er.

 

 

Vi holder liv i ”den onde stedmor”

I vores lille familie er der kommet en bonusmor til. Når jeg ude blandt folk nævner hende, bliver der ofte hævet et øjenbryn. Især kvinderne har en del aktier i denne, for dem, ukendte bonusmor. Man aner deres egen bekymring ved tanken om, at en ny kvinde kan erstatte dem; ikke blot i ægtesengen, men også som mor.

De stakkels stedmødre er jo pr. definition ondskabsfulde og drevet af jalousi. Som lille pige gøs jeg, når vi læste eventyr; stedmødrene, der var essensen af ondskab og alt det, man som barn frygter. Denne identifikation af stedmoderen lever i bedste velgående. Vi holder liv i hende, og vi reproducerer hende løbende med vores fortællinger om, hvad sammenbragte familier er.

Men, uanset om vi er for eller imod skilsmisser, så er de et vilkår i rigtig mange familier. Skulle vi så ikke forny os lidt og nuancere vores syn på, hvad den rigtige familie er, så vi viser de resterende 36 familieformer lidt mere tiltro?Vi bliver nødt til udbrede hverdagens positive skilsmissehistorier, så vi løfter børn og voksnes oplevelser af deres familiekonstellation op på et niveau, hvor spillet ikke er tabt på forhånd.

 

LÆS OGSÅ: Fra en læser: Det har ramt mig med en meteors kraft

 

Verdens bedste mødre

For at vende tilbage til de hårdt prøvede bonusmødre; det er os, der skal hjælpe hende på vej i minefeltet; grænsen mellem bonusmor og stedmor, hvor vejen er trådt af Snehvide, Tornerose og Askepots stedmødre. Min søn sagde engang til mig, at han var SÅ glad for, at det var mig, der var hans rigtige mor. Så spidsede jeg ører – havde jeg taget fejl af hans bonusmor - var hun i virkeligheden en stedmor i forklædning?

Med bankende hjerte spurgte jeg ham: "Hvad er da grunden til, at du er så glad for, at hun ikke er din rigtige mor?" Hans forklaring lød: ’’Jo, hvis hun var min rigtige mor, så ville jeg ikke kunne vælge, hvem af jer, der er verdens bedste mor. Men nu er du verdens bedste mor, og hun er verdens bedste bonusmor’’. 

 

Louise Lisner er 38 år, uddannet pædagog, og så er hun skilsmisse-  og delemor, som blogger om livet i de herlige danske delefamilier.

 

Vi vil gerne høre DIN mening!

Har du også en klummeskribent i maven? En mening, du gerne vil ud med? Eller en anekdote, strøtanke eller betragtning fra din hverdag, du kunne tænke dig at dele med feminas læsere? Så send den til os – måske bliver din klumme udvalgt til at komme på femina.dk. 

Du skal maile din klumme til [email protected] og skrive ”Fra en læser” i emnefeltet. Teksten skal være på 300-500 ord, du skal vedhæfte et billede af dig selv og skrive en kort introduktion af dig selv. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere tekstenfar.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mvh femina