Jeg er forelsket i en gift mand
Selvudvikling

Forelsket i en gift mand

22. juni 2010
af Renée Toft Simonsen
Modelfoto: Colourbox
På et tidspunkt opdager hans kone, at vi sms’er, men han får mig til at skrive til hende, at det bare er lidt flirt, og at det nok skal stoppe

Jeg håber ikke, du sidder og tænker: "Nå, endnu én, som har et forhold til en gift mand," og sletter min e-mail.

Det hele begyndte for lidt over to år siden til en firmajulefrokost, hvor jeg kyssede med en kollega. På det tidspunkt var jeg gift, med to børn. Vi mødtes efterfølgende nogle gange, kyssede og krammede, men ville begge gerne noget mere og bestilte hotelværelse sammen. Det var så SKØNT, og jeg blev fuldstændig forelsket i ham.

På et tidspunkt opdager hans kone, at vi sms'er, men han får mig til at skrive til hende, at det bare er lidt flirt, og at det nok skal stoppe. Der går en tid, så opdager min eksmand, at der er en ændring hos mig, men jeg vælger at være ærlig og beslutter at lade mig skille, for jeg er helt sikker på, at min kollega bare lige skal have lidt tid til at tage springet, så er han min. Vi forsætter med at mødes, og han siger, han elsker mig, og det samme gør jeg.

Den første gang jeg spørger til, om han vil flytte fra konen, er der gået cirka fem måneder. Han siger, at de lige skal holde sønnens 18-års fødselsdag. Men derefter er der tusind andre undskyldninger. Jeg prøver at stoppe forholdet. Hans kone opdager det, han benægter, og tiden går. Han siger, at han ikke kan overskue at blive skilt, og hvad vil hans børn sige? Han siger, han elsker mig og ikke konen, og at han helst vil gå fra hende ... men gør det ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre? Skal jeg sige direkte til ham, at nu må han bestemme sig for, hvad han vil? Eller sende en sms til hans kone, uden at han ved det. Hvordan skal jeg komme videre?

Venlig hilsen
Kollegakvinden

Kære kollegakvinde.

Selv om dit dilemma er set før, så gør det jo ikke problemet mindre for dig. Du spørger, hvad du skal gøre nu ... den sidste med, at du kontakter hans kone, synes jeg ikke om. Jeg tror heller ikke, det er det, du i virkeligheden har lyst til - så ville du nok have gjort det for længst. Ikke desto mindre kan jeg sagtens forstå din desperation og uendelige frustration.

Set udefra får din elsker jo både i pose og sæk. Han får dig, som han er vild med, og måske endda spændingen ved at være din hemmelige elsker, samtidig med at han ikke rigtig ofrer noget selv. Derfor synes jeg, løsningen med, at du sætter ham stolen for døren, lyder som verdens bedste idé. Og ja, det kan betyde enden på jeres forhold, men måske er du ikke parat? Men samtidig er du nu så ked af det og frustreret, at det måske var bedre, om det sluttede helt? I hvert fald skal du gøre dig det klart, hvor længe du vil vente på ham? Er to år længe? Er fem? Eller kunne det tænkes, at du kan leve med, at I aldrig bliver par officielt?

Som det ser ud nu, er der ikke noget, der tyder på, at han går fra sin kone. Skal der ske en ændring, er det dig, der må tage initiativet. Jeg ved, det er en meget svær beslutning, men hvis du lukker øjnene og mærker oprigtigt efter, ved du måske allerede, hvad du inderst inde føler. Vi mennesker er så bange for at give slip, alene fordi vi ikke ved, hvad der så sker. Men indimellem, når vi hænger i klippen med neglene, så er alt andet bedre end at blive hængende dér.

Kærlig hilsen
Renée

Læs også