Flere børn vokser op uden en far: "Børn har brug for at spejle sig i begge køn"

Flere vokser op uden en traditionel far, især skilsmisser og alternative befrugtningsmetoder har forandret faderskabets muligheder og vilkår. Alligevel hører psykoterapeut Mette Glargaard oftere, at mødre, der er sammen med barnets far, er frustrerede over, at far gør alting forkert, end hun hører, at enlige mødre er bekymrede over, om deres barn får tilstrækkeligt med en eller anden form for far.

– Selv om jeg både som fagperson og privatperson synes, vi burde sige farvel til kernefamilien og dermed skammen ved at være anderledes, så har barnet brug for en far. Omsorgen for det behov må vi tage med os ind i de nye familiestrukturer. Et lesbisk par kan sagtens være fantastiske forældre, når eksempelvis en god mandlig pædagog også har tæt kontakt med barnet. I forhold til mor- og farroller har køn en betydning. Og her bliver det kritisk, for i disse år tager taler vi meget om ligestilling, men samtidig mistænkeliggør vi mandlige pædagoger for pædofili. Børnene må ikke sidde på skødet, man må ikke tumle eller nusse. På den måde fratager vi mænd og børn de muligheder, de har for vigtige relationer i institutionerne. Tænk, hvis de mandlige pædagoger stod sammen og sagde: Vi kan faktisk godt lide børn. Det havde formentlig vakt et ramaskrig. Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke er mand i de her år, siger Mette Glargaard.

Læs også: Hvilken type forælder er du? Test dig selv her

Endnu mere end hun bekymrer sig over fædrene, så ligger de mange drenge og piger, som ingen farperson har i deres liv, hende stærkt på sinde. Hun fortæller, at pigerne ofte senere i livet får det vanskeligt i seksuelle relationer, og at drengene har en tendens til at blive usikre på, hvordan de skal træde ind i rollen som mænd. Der er brug for en slags far.

Seksualiseret fadermælk

– Børn oplever, hvem de er i forhold til det maskuline køn, når de er sammen med deres fædre. Det er lidt som at undersøge, ”hvordan fungerer jeg sammen med mænd, og hvordan er mænd?”. Det lærer vi sammen med vores far eller andre mænd, som vi er tæt på. Det drejer sig om identifikation og relation. Det drejer sig også om, at børn skal se, hvordan mor opfører sig sammen med en mand. De, der ikke har haft en farperson, eller som har haft et problematisk forhold til deres far, er ikke for evigt tabte. Farforhold kan heldigvis bearbejdes, siger Mette Glargaard.

Vi efterlades altså med et håb, men hun ser også, at vi i stedet for at gøre plads til den nødvendige far ofte ser stort på kønnet i ligestillingens navn – med undtagelse af seksualiteten. Hun mener, at nutidens seksualisering efterlader et uheldigt blik på de mænd, der arbejder med børn. Jeg var så godt som voksen, da min far og jeg fik kontakt med hinanden. Jeg var glad for at møde ham, men han havde svært ved at se mig, som en far ser sin datter. Seksualisering kan have mange ansigter.

– Der er i dag et helt forskruet syn på sex. Børn, som er vokset op uden fædre, skal som voksne øve sig i at være sammen med mænd. Her mener jeg ikke seksuelt, men at de skal lære at bruge tid med mænd uden at seksualisere relationen. Især kvinder, der er vokset op uden en far eller en god substitut for en far, vil oftere have det sværere i kærlighedslivet og i deres seksuelle relationer, siger Mette Glargaard.

Hun foreslår, at man giver sig selv små opgaver såsom at snakke med mænd på arbejdspladsen eller med veninders kærester.

– Gør det overkommeligt og vær åben om, at det er en øvelse. En af de helt store åbenbaringer for mig var at komme på naturiststrand og være i stand til have en naturlig samtale med en mand. Naturiststranden er selvfølgelig ikke hverken første eller andet skridt. Når du har lagt seksualiseringen fra dig, har du formentlig fået en bedre evne til at knytte dig, siger Mette Glargaard, der ser, at vores forhold til moderskabet har givet seksualiseringen ilt.

– Jeg tror, skrækken for amning bunder i, at vi har kørt mænd ud på et sidespor. Hvis vi var vant til at omgås mænd, var det ikke så farligt at amme foran dem. Kvinder kan være nedringede og gå sexet klædt – det er o.k., men det er amning ofte ikke, for her er kvinden ikke til for vores nydelses skyld. Hendes krop bliver afseksualiseret, og det kan nærmest ikke håndteres. Vi har en meget seksualiseret kultur, siger hun.

Læs også: Børnepsykologen - for meget skældud skader dit barn

Faren fra klinikken

Der er typisk tre årsager til ikke at have en far: Et brudt kærlighedsforhold, død eller inseminering.

Mette Glargaard kommer omkring en tidstypisk rollemodel fra vores popkultur, Amalie Szigethy, når hun taler om årsager til, at far i dag kan være usynlig.

– Amalie Szigethy træder ind i rollen som enlig mor. Mønstret går igen. Den vigtigste i Amalies liv er hendes egen mor. Enlige mødre får ikke nødvendigvis kappet båndet til deres børn, og så er der ikke plads til en mand i datterens liv. Datteren bliver derfor også enlig mor, siger Mette Glargaard.

Hun ville ønske, at kvinder, der valgte at få børn selv ved at lade sig inseminere eller adoptere, ville kigge kritisk på deres mønstre.

– Jeg kan godt forstå, at kvinder vælger at få børn selv, men jeg ville ønske, at kvinder, som siger: Jeg falder altid for idioter, så jeg har valgt at få et barn alene!, ville kigge på, hvorfor de ikke kan få kærligheden til at fungere, i stedet for at tage problemet med sig ind i moderskabet. Det kunne have været fantastisk, hvis det problem var blevet løst. Hvis hun faldt for en ikketåbe, ville hun have fået et sundere forhold til mænd. De usunde mønstre giver vi fra os. Det er ærgerligt, for det påvirker selvfølgelig både søn og datter, at mor synes, at mænd er tåber, siger Mette Glargaard.

Hun har flere eksempler på, hvorfor der både bør være noget mor- og noget faragtigt i et barns liv.

– Ud over at mænds stemmer er dybere, er deres krop og kropsdufte anderledes. De taler anderledes om tingene. De er ofte mere modige. Typisk lyder ros fra mænd og kvinder forskelligt. Ofte griber de også konfliktløsning forskelligt an. Børn har brug for at spejle sig i begge køn. Allerede fra tremånedersalderen bliver køn vigtigt. Mænd skal holde og skifte barnet. Børn uden fædre kan nærmest blive bange for mænd og gemme sig bag deres mors ben. Verden består af godt 50 procent mænd, man kan lige så godt vænne sig til dem, siger Mette Glargaard.

Mette Glargaard er psykoterapeut og forfatter og kendt for at fortælle åbent om sit forhold til sin skuespillerfar, Poul Glargaard.