Bedstemor
Selvudvikling

Du ved, du er bedstemor, når…

22. november 2017
af Karoline Mathilde Rasmussen
foto: Panthermedia
Teknisk set er du jo bedstemor, når du har fået et barnebarn. Vi mener dog at kunne tilføje et par ekstra punkter med ting, der ofte følger med, når dine børn får børn.

… du ser det som din pligt at vedligeholde dine børnebørns blodsukker. Stabilt højt.

… du snapper og facetimer som en anden tween. De små skal jo SE deres bedstemor, så du er sikker på, at de løber i armene på dig, når I ses IRL.

… du tydeligt husker, hvordan dine egene børn sov så nemt som ingenting og næsten aldrig græd og i det hele taget var supernemme. Eller…sådan husker du det i hvert fald!

… du ikke kan huske, hvad du egentlig lavede om onsdagen, før det blev din hentedag – og dermed din tur til at pakke børnebørn ud af flyverdragter og snuse til deres hår og nyde synet af de runde, røde kinder.

… knus-elsker dine børnebørn OG glæder dig lidt til at tage en laaang lur, når deres forældre henter dem igen.

… du ikke kender ordet nej. Det må forældrene tage sig af.

… det går op for dig, at der ER noget, der næsten er bedre end selv at få børn. At få børnebørn.

… du aldrig har stolet så meget på dit immunforsvar, som når du passer det ene febersyge barnebarn efter det andet.

… der er jubelsang, når du skal i køkkenet. Ingen laver agurkesalat, frikadeller eller brun sovs, som du gør det.

… pludselig skal til at finde alt det gamle legetøj frem fra kælderrummet (og kun lidt nervøs over at se dem smadre Kay Bojesen-aben hårdt i ned gulvet.)

… du laver en omgang hindbærsyltetøj på 30 minutter og insisterer på, at det er sundere end købeversionen. Syltesukker er jo ikke rigtigt sukker.

LÆS OGSÅ: Julegaveguide med børnebøger til alle aldre

… du mildest talt kan have lidt svært ved at fremkalde sympati for forældrene, når de klager over deres uvorne unger. De kære små er jo så søde og dejlige, og de kan ikke gøre noget forkert.

… du har private IT-teknikere (dine børnebørn, forstås!), som kyndigt assisterer og hjælper ved smartphone-relaterede kriser.

… du ved, at dine børnebørn er mere attraktive end de smækreste Hollywood-stjerner, klogere end Andreas Mogensen og udstyrede med større hjerter end Moder Teresa.

LÆS OGSÅ: 11 ting, du kan takke din lillesøster for

… du er ganske uvurderlig og helt og aldeles uerstattelig.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også